Altcoins og kryptovalutaer forklaret

Bitcoin var den første kryptovaluta, men i dag findes der tusindvis af andre. Samlet kaldes de altcoins – et sammentræk af "alternative coins". Denne guide giver dig et struktureret overblik over, hvad altcoins er, hvordan de kan inddeles i kategorier, hvilke af dem der spiller de største roller, og – ikke mindst – hvordan du vurderer dem kritisk, før du investerer.

Det er vigtigt at slå fast med det samme: de fleste altcoins er højrisiko-aktiver, og et stort flertal af de projekter, der lanceres, overlever ikke på lang sigt. Mange mister det meste af deres værdi, og nogle forsvinder helt. Denne guide indeholder ingen kursforudsigelser og ingen løfter om afkast – kun en gennemgang af de mekanismer og faldgruber, du bør kende. Betragt det som generel information og ikke som investeringsrådgivning.

Hvad er altcoins?

En altcoin er kort sagt enhver kryptovaluta, der ikke er Bitcoin. Nogle definerer begrebet endnu snævrere og regner heller ikke Ethereum med, fordi Ethereum har fået sin egen særstatus som den næststørste og mest udbredte platform. I praksis dækker "altcoins" dog et enormt spænd: fra store, etablerede blockchains med tusindvis af udviklere til små, spekulative tokens uden reelt produkt.

Altcoins opstod, fordi Bitcoin blev designet med ét primært formål – at være et decentralt, digitalt betalingsmiddel og værdilager. Efterhånden som teknologien modnede, ville udviklere bygge blockchains, der kunne mere: køre programmerbare smart contracts, afvikle transaktioner hurtigere eller billigere, eller løse helt specifikke opgaver som dataoverførsel og prisfeeds. Hver af disse ambitioner har givet anledning til nye projekter og dermed nye altcoins.

Et centralt punkt er, at "altcoin" ikke siger noget om kvalitet. Kategorien rummer både seriøse, veludviklede projekter og rene spekulationsobjekter. Det er derfor, det er så vigtigt at kunne skelne – og at forstå, hvilken slags token du egentlig køber. Vil du starte helt fra bunden, kan du læse vores korte introduktion i artiklen hvad er altcoins.

Antallet af altcoins er svært at overskue. Der findes titusindvis af tokens, og der oprettes løbende nye. En stor del af dem har hverken en aktiv brugerbase, et fungerende produkt eller et team, der arbejder videre på projektet. Nogle er startet i god tro, men er løbet ud i sandet, og andre er fra begyndelsen tænkt som kortsigtede spekulationslege. For dig som investor betyder det, at "flere altcoins" ikke er en fordel – det gør bare opgaven med at sortere fra endnu vigtigere.

Det er også værd at bemærke forskellen på en coin og en token. En coin har typisk sin egen blockchain, mens en token er udstedt oven på en eksisterende blockchain – for eksempel mange DeFi-tokens, der lever på Ethereum. I daglig tale bruges "altcoin" om begge dele, men skelnen er nyttig, når du vil forstå, hvad et projekt teknisk hviler på, og hvor afhængigt det er af en anden kæde.

De vigtigste kategorier af altcoins

En af de bedste måder at få styr på altcoins på er at gruppere dem efter, hvad de faktisk gør. To projekter kan begge være "altcoins", men have vidt forskellige formål, teknologi og risikoprofiler. Nedenfor er et overblik over de mest almindelige kategorier med eksempler på kendte projekter i hver.

Inddelingen er ikke skarp – nogle projekter hører til i flere kategorier på én gang. En Layer 1 kan for eksempel også have et rigt DeFi-økosystem, og en infrastruktur-token kan indgå i DeFi. Alligevel er kategorierne nyttige, fordi de fortæller dig noget om, hvorfor et projekt overhovedet eksisterer, og hvad der driver efterspørgslen efter dets token.

Én kategori fortjener en særlig advarsel: memecoins. Det er tokens uden et egentligt produkt bag sig, hvor værdien næsten udelukkende afhænger af hype og opmærksomhed. De er blandt de mest spekulative aktiver i hele kryptomarkedet, og de fleste ender værdiløse. Læs mere om dynamikken i artiklen hvad er en memecoin – ikke som en opfordring, men for at forstå risikoen.

Store Layer 1-blockchains

En Layer 1 er en selvstændig blockchain med sit eget netværk, sin egen sikkerhedsmodel og sin egen native token. Ethereum er det klassiske eksempel, men en række andre Layer 1-projekter har positioneret sig som alternativer med forskellige afvejninger mellem hastighed, decentralisering og sikkerhed – den såkaldte blockchain-trilemma.

Solana er kendt for meget høj transaktionshastighed og lave gebyrer, hvilket har gjort netværket populært til handel og applikationer med mange transaktioner. Til gengæld har netværket historisk oplevet nedbrud, og der er en løbende debat om graden af decentralisering. Cardano forfølger en mere forskningstung og gradvis tilgang, hvor opdateringer bygger på peer-reviewede metoder – noget der giver ry for grundighed, men også for et langsommere udviklingstempo.

Avalanche bruger en arkitektur med separate "subnets", der lader projekter køre deres egne, tilpassede kæder oven på det fælles netværk. Polkadot tager et beslægtet mål – at forbinde mange specialiserede kæder – men gør det gennem en central relay-kæde og såkaldte parachains, der deler sikkerhed.

To andre store tokens fortjener at nævnes her, selvom de ikke er "klassiske" smart contract-platforme på samme måde. XRP er knyttet til et netværk designet til hurtige, billige internationale betalinger og har en lang historie – og en del juridisk drama – bag sig. BNB er tokenet bag et af verdens største kryptoøkosystemer og bruges blandt andet til gebyrer og til drift af en tilhørende Layer 1-kæde.

Fælles for alle disse projekter er, at deres værdi i høj grad afhænger af, om netværket rent faktisk bliver brugt. Et blockchain-netværk uden aktivitet, udviklere og applikationer har svært ved at retfærdiggøre en høj værdiansættelse på sigt. Selv de største Layer 1-altcoins er betydeligt mere volatile og mere usikre end Bitcoin, og der er ingen garanti for, at nutidens førende projekter også fører om fem år.

Historien viser netop, hvor omskifteligt feltet er. Flere Layer 1-projekter, der på et tidspunkt blev omtalt som "Ethereum-dræbere" og handlet til høje værdier, er sidenhen faldet markant tilbage eller helt ude af opmærksomheden. Det understreger en pointe, der gælder hele denne kategori: at være stor i dag er ikke det samme som at være stor i morgen. Konkurrencen mellem Layer 1-kæder er hård, teknologien udvikler sig hurtigt, og brugere og udviklere kan flytte sig. Betragt derfor aldrig en høj placering på markedet som et bevis for varig værdi.

Layer 2 og skalering

Efterhånden som Ethereum blev populært, blev det også dyrt og langsomt at bruge i spidsbelastningsperioder. Løsningen har i vid udstrækning været Layer 2-netværk – kæder, der bygger oven på en Layer 1 og afvikler transaktioner billigere og hurtigere, men som stadig læner sig op ad hovedkædens sikkerhed. Groft sagt flytter en Layer 2 en stor del af arbejdet væk fra hovedkæden og "afregner" derefter samlet tilbage til den.

Polygon var en af de tidlige og mest udbredte skaleringsløsninger til Ethereum og har udviklet sig til et bredere økosystem af teknologier. Arbitrum og Optimism er to af de mest anvendte såkaldte optimistic rollups, hvor transaktioner antages at være gyldige, medmindre nogen beviser det modsatte inden for en frist.

Base er en Layer 2, der er udviklet i tilknytning til en stor kryptobørs, og som har fået hurtig udbredelse blandt både brugere og udviklere. Fælles for Layer 2-netværkene er, at de forsøger at bevare Ethereums sikkerhed og økosystem, samtidig med at de gør det praktisk og billigt at bruge kæden i hverdagen.

Ikke alle Layer 2-netværk har en selvstændig token, og selv når de har, er forholdet mellem netværkets succes og tokenets værdi ikke altid enkelt. Det er en vigtig skelnen: et netværk kan sagtens være teknisk vellykket og meget brugt, uden at det automatisk betyder, at den tilhørende token stiger. Forstå altid, hvad tokenet konkret bruges til, før du vurderer det.

Layer 2 er også et felt i hastig udvikling, hvor der findes flere konkurrerende tekniske tilgange – blandt andet optimistic rollups og de nyere zero-knowledge rollups, der bruger avanceret kryptografi til at bevise transaktioners gyldighed. Det er ikke afgørende, at du forstår alle de tekniske detaljer, men det er værd at vide, at der endnu ikke er kåret nogen endelig vinder. Mange Layer 2-netværk kappes om de samme brugere, og en del af dem vil formentlig ikke bestå på lang sigt. Som med resten af altcoin-feltet gælder det, at hype om en ny skaleringsløsning ikke er det samme som dokumenteret, varig succes.

DeFi- og infrastruktur-tokens

En stor del af aktiviteten på altcoin-blockchains foregår inden for decentraliseret finans (DeFi) – finansielle tjenester som handel, lån og opsparing, der kører via smart contracts uden en central mellemmand. Mange DeFi-protokoller har deres egen token, som typisk bruges til at styre protokollen (governance) og nogle gange til at dele indtægter eller give rabatter.

Uniswap er en af de mest kendte decentraliserede børser, hvor brugere kan bytte tokens direkte fra deres egen wallet. Aave er en stor låneprotokol, hvor man kan låne kryptovaluta ud og optage lån mod sikkerhed. I begge tilfælde er tokenet knyttet til protokollens styring – ikke nødvendigvis til en direkte ret til protokollens indtjening.

Ud over DeFi findes der en vigtig gruppe af infrastruktur-tokens, som leverer byggeklodser til resten af økosystemet. Chainlink er det mest kendte oracle-netværk og leverer pålidelige data – for eksempel priser – ind i smart contracts, der ellers ikke selv kan hente information fra den virkelige verden. The Graph gør det muligt at søge og hente blockchain-data effektivt, mens Render forbinder brugere, der har brug for grafisk beregningskraft, med dem, der har ledig kapacitet.

Infrastruktur-tokens fremstilles nogle gange som mindre spekulative, fordi de løser konkrete, tekniske behov. Det er dog stadig altcoins med høj volatilitet, og deres værdi afhænger af, om deres tjeneste rent faktisk efterspørges og bruges. Et smart teknisk koncept er ikke i sig selv en garanti for hverken udbredelse eller værdi.

Et gennemgående mønster i både DeFi og infrastruktur er, at forbindelsen mellem "protokollen er nyttig" og "tokenet stiger" ofte er svagere, end markedsføringen antyder. En governance- token giver dig i princippet indflydelse på protokollens beslutninger, men ikke nødvendigvis en andel af dens indtjening. Før du køber en DeFi- eller infrastruktur-token, bør du derfor være helt konkret omkring, hvad tokenet giver dig ret til, og hvorfor der overhovedet skulle være vedvarende efterspørgsel efter det. Kan du ikke svare klart på det, er det et tegn på, at du ikke bør investere endnu.

Stablecoins

Stablecoins er en særlig kategori af altcoins, der forsøger at holde en stabil værdi – typisk bundet til én amerikansk dollar. De bruges bredt som et "roligt" opholdssted mellem handler, som betalingsmiddel og som grundlag for meget af aktiviteten i DeFi. I stedet for at veksle tilbage til kroner kan man parkere værdi i en stablecoin.

De mest udbredte stablecoins er dækket af reserver, der skal svare til de udstedte tokens. USDC er kendt for en forholdsvis høj grad af gennemsigtighed om sine reserver, mens Tether (USDT) er den største og mest handlede stablecoin, men også den, der historisk har fået flest spørgsmål om sammensætningen af sine reserver.

Selvom stablecoins er designet til at være stabile, er de ikke risikofrie. Der er en modpartsrisiko knyttet til udstederen og de bagvedliggende reserver, og der har været tilfælde, hvor stablecoins midlertidigt eller permanent har mistet bindingen til dollaren. En stablecoin er altså ikke det samme som penge i banken, og "stabil" betyder ikke "garanteret". Brug dem med samme kritiske øjne som alt andet i krypto.

Det er også vigtigt at skelne mellem forskellige typer stablecoins. De mest udbredte er dækket af reserver i kontanter og statsobligationer, men der findes også algoritmiske stablecoins, der forsøger at fastholde bindingen gennem indbyggede mekanismer i stedet for reelle reserver. Den type har historisk vist sig langt mere skrøbelig – i visse tilfælde er bindingen kollapset fuldstændigt og har udslettet store værdier på kort tid. Hvis du bruger stablecoins, er det derfor værd at vide, hvad den enkelte coin faktisk er dækket af, og hvem der står bag den. En dansk kryptoinvestor skal desuden være opmærksom på, at brug af stablecoins også har skattemæssige konsekvenser, fordi bytte mellem kryptovalutaer i Danmark som udgangspunkt behandles som et salg.

Sådan vurderer du en altcoin

Med tusindvis af altcoins er den vigtigste færdighed ikke at finde "den næste store" – det er at kunne sortere fra og undgå de mange projekter, der ikke holder. En struktureret tilgang hjælper. Her er nogle af de spørgsmål, det er værd at stille, før du overvejer at investere:

• Hvilket problem løser projektet? Er der et reelt behov, eller er det en løsning, der leder efter et problem?
• Bliver netværket faktisk brugt? Kig efter reel aktivitet, udviklere og applikationer – ikke kun løfter og markedsføring.
• Hvordan ser tokenomics ud? Hvor mange tokens findes der, hvordan fordeles de, og hvor meget kan blive udstedt fremover?
• Hvem står bag? Er teamet kendt og troværdigt, eller er projektet anonymt og uigennemsigtigt?
• Hvad står der i whitepaperet? Er planen konkret og realistisk, eller er det tomme buzzwords og urealistiske løfter?

Særligt tokenomics er afgørende og ofte overset. Et projekt kan have en god idé, men hvis langt størstedelen af alle tokens holdes af nogle få indehavere, eller hvis der løbende udstedes store mængder nye tokens, kan det lægge et vedvarende pres på værdien. Forstå altid, hvordan udbuddet ser ud, og hvem der ejer det.

Et projekts whitepaper er ofte det bedste sted at begynde en grundig undersøgelse. Vores guide til sådan læser du et whitepaper gennemgår, hvad du skal kigge efter – og hvilke røde flag der bør få dig til at holde igen. Husk, at grundig research reducerer risiko, men aldrig fjerner den.

Risici ved altcoins

Altcoins er blandt de mest risikofyldte aktiver, private investorer kan røre ved. Det er ikke en advarsel, der skal pyntes væk: de fleste altcoins er højrisiko, og et stort flertal af de projekter, der lanceres, overlever ikke på lang sigt. Mange mister det meste af deres værdi, og nogle bliver helt værdiløse. Denne guide indeholder derfor ingen kursmål og ingen løfter om afkast – kun en gennemgang af de risici, du bør have med i overvejelserne.

De vigtigste risikofaktorer omfatter blandt andet:

• Ekstrem volatilitet. Altcoins svinger typisk endnu voldsommere end Bitcoin, både op og ned, og ofte meget hurtigt.
• Lav likviditet. Mindre altcoins kan være svære at sælge til en fornuftig pris, især i pressede markeder.
• Projektrisiko. Teams kan opgive projekter, teknologien kan fejle, og konkurrenter kan overhale.
• Svindel og manipulation. Feltet rummer decideret svindel, "rug pulls" og koordineret kurspåvirkning.
• Regulatorisk usikkerhed. Ændringer i lovgivning kan påvirke et projekts fremtid og værdi markant.

En sund grundregel er kun at investere beløb, du har råd til at tabe helt, og at være ekstra skeptisk over for projekter, der lover høje eller "sikre" afkast. Løfter om garanteret gevinst er i sig selv et rødt flag. Du kan læse mere om det samlede risikobillede i vores gennemgang af risici ved kryptoinvestering.

En særlig faldgrube er den psykologiske. Altcoin-markedet er drevet af fortællinger, hype og frygten for at gå glip af noget (FOMO). Sociale medier er fulde af opslag, der fremhæver enkeltstående, spektakulære gevinster, mens de tavse mange, der tabte, sjældent fylder noget. Det skaber et fordrejet billede af, hvad man realistisk kan forvente. Vær særligt på vagt, når en altcoin markedsføres aggressivt af influencere, eller når "alle" pludselig taler om den – det er ofte sent i et forløb, ikke tidligt.

Endelig er det værd at huske, at diversificering ikke ophæver risikoen ved en enkelt, dårlig beslutning. At sprede sig over mange altcoins gør dig ikke automatisk sikker – hvis de alle er højrisiko-projekter i samme marked, kan de sagtens falde sammen på én gang. Se derfor altid altcoins som en potentielt lille, spekulativ del af en samlet økonomi, ikke som et fundament. Det bedste værn er en kombination af tålmodighed, kritisk research og realistiske forventninger.

Altcoins kan være et fascinerende og lærerigt hjørne af kryptomarkedet, men de kræver respekt, tålmodighed og en kritisk indstilling. Brug tid på at forstå de kategorier, denne guide har gennemgået, og på at vurdere hvert enkelt projekt for sig. Vil du grave videre, kan du udforske resten af vores guides og slå begreberne op i vores ordbog.