Bitcoin og Ethereum forklaret

Bitcoin og Ethereum er de to mest kendte kryptovalutaer og fylder mest, når man taler om kryptomarkedet. De nævnes ofte i samme åndedrag, men de er bygget til forskellige formål og fungerer på hver sin måde. Denne guide forklarer, hvad de er, hvordan de adskiller sig, hvilke mekanismer der driver dem, og hvordan de kan indgå i en portefølje – uden at vælge en "vinder".

Vi holder os til de grundlæggende principper frem for kursforudsigelser og konkrete priser. Kryptovaluta er en højrisiko-aktivklasse, hvor værdien kan svinge kraftigt og i princippet falde til nul. Denne guide er generel information og ikke investerings- eller skatterådgivning. Invester aldrig for mere, end du har råd til at tabe, og sæt dig ind i tingene, før du handler.

En god måde at forstå de to på er at se dem som svar på forskellige spørgsmål. Bitcoin spurgte: kan man lave digitale penge, som ingen central myndighed styrer? Ethereum spurgte: kan man lave en åben platform, hvor hvem som helst kan bygge programmer, der kører på samme måde for alle? Fordi spørgsmålene er forskellige, er svarene – og dermed de to netværk – også forskellige. Det er den forskel, resten af guiden folder ud.

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin blev lanceret i 2009 og var den første kryptovaluta. Den er skabt som et digitalt betalings- og værdilagringssystem, der fungerer uden en central bank eller en enkelt udsteder. I stedet vedligeholdes systemet af et decentralt netværk af computere verden over, der i fællesskab holder styr på, hvem der ejer hvad. Alle transaktioner registreres i en offentlig hovedbog – blockchainen – som ingen enkelt aktør kontrollerer.

Bitcoins netværk sikres gennem proof of work, hvor såkaldte minere bruger computerkraft til at bekræfte transaktioner og tilføje nye blokke til kæden. Til gengæld belønnes de med nyudstedte bitcoins og gebyrer. Det er en energikrævende, men gennemtestet mekanisme, der har holdt netværket kørende og sikret uafbrudt siden starten.

En central egenskab ved Bitcoin er, at det samlede udbud er begrænset til 21 millioner enheder. Denne indbyggede knaphed er en stor del af fortællingen om Bitcoin som "digitalt guld" og et muligt værn mod inflation. Det er dog en fortælling og ikke en garanti – knaphed alene sikrer ikke en bestemt værdi, og prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet.

Bitcoin er også kendetegnet ved bevidst at ændre sig langsomt. Reglerne for netværket justeres kun sjældent og først efter bred enighed blandt de mange uafhængige deltagere. For nogle er den træghed en svaghed, fordi ny funktionalitet kommer langsomt til. For andre er det netop pointen: et system, der skal opbevare værdi, bør være forudsigeligt og svært at ændre, så ingen enkelt part kan lave om på spillereglerne undervejs.

Vil du have hele fundamentet på plads, så start med vores grundguide til hvad Bitcoin er. En kendt begrænsning er, at Bitcoins hovedkæde ikke er bygget til mange små, hurtige betalinger. Derfor er der bygget et ekstra lag ovenpå, som du kan læse om i guiden til Bitcoins Lightning Network.

Hvad er Ethereum?

Ethereum blev lanceret i 2015 og bygger videre på idéen om en blockchain, men med et bredere formål. Hvor Bitcoin primært er et system til at overføre og opbevare værdi, er Ethereum designet som en programmerbar platform. Netværkets kryptovaluta hedder ether (ETH), men Ethereum er lige så meget en infrastruktur, som andre applikationer kan bygges ovenpå.

Det, der gør Ethereum særligt, er understøttelsen af smart contracts – programmer, der udføres automatisk på blockchainen, når bestemte betingelser er opfyldt. Det åbner for alt fra finansielle tjenester til digitale ejendomsbeviser, uden at en mellemmand behøver at stå for aftalen. ETH bruges blandt andet til at betale for den regnekraft, netværket bruger på at afvikle disse programmer.

Ethereum gik i 2022 over fra proof of work til proof of stake. I stedet for minere med computerkraft sikres netværket nu af deltagere, der låser ether som sikkerhed og til gengæld kan modtage belønninger. Det reducerede netværkets energiforbrug markant og ændrede måden, nye ether kommer i omløb på.

Et andet begreb, der ofte dukker op omkring Ethereum, er "gas". Det dækker over det gebyr, man betaler for at få netværket til at udføre en handling – jo mere kompleks handlingen er, og jo mere travlt der er på netværket, jo højere bliver gebyret. Når du hører om høje transaktionsomkostninger på Ethereum, er det typisk gas, der tales om. Det er en af grundene til, at der bygges løsninger oven på netværket for at gøre brugen billigere, som vi vender tilbage til under Ethereums økosystem.

Hvor Bitcoin bevidst ændrer sig langsomt, udvikler Ethereum sig hurtigere og mere ambitiøst. Netværket har gennemgået flere store opdateringer, og der arbejdes løbende på at gøre det billigere og mere skalerbart. Den udviklingstakt giver muligheder, men den indebærer også en anden form for risiko: jo flere ændringer og jo mere kompleksitet, jo flere ting kan potentielt gå galt. Kompleksiteten er både Ethereums største styrke og en kilde til usikkerhed.

Få det samlede overblik i vores guide til hvad Ethereum er. Overgangen til proof of stake gjorde det også muligt at deltage i sikringen af netværket gennem staking, hvor man kan modtage belønninger mod at låse ether – dog med sine egne risici og bindinger, som man bør sætte sig ind i først.

De vigtigste forskelle

Bitcoin og Ethereum løser grundlæggende forskellige opgaver, og det er nøglen til at forstå dem. Bitcoin stræber efter at være et enkelt, robust og forudsigeligt system til værdi. Ethereum stræber efter at være en fleksibel platform, hvor man kan bygge mange forskellige ting. Ingen af tilgangene er objektivt "bedst" – det afhænger af, hvad man vil bruge dem til.

Tabellen nedenfor opsummerer de vigtigste kvalitative forskelle. Bemærk, at der bevidst ikke indgår priser eller kurser – de ændrer sig hele tiden og bør ikke bruges som pejlemærke i en generel guide.

En vigtig konsekvens af forskellene er risikoprofilen. Ethereums bredere funktionalitet betyder også flere bevægelige dele og dermed flere ting, der teoretisk kan gå galt, mens Bitcoins enkelhed er en del af dens robusthed. Omvendt giver Ethereums fleksibilitet adgang til anvendelser, Bitcoin ikke er bygget til.

En anden vigtig forskel handler om udbud og udstedelse. Bitcoins loft på 21 millioner er fast og velkendt, mens Ethereum ikke har et tilsvarende loft. Mængden af ether i omløb påvirkes i stedet af, hvor meget der udstedes til at sikre netværket, og hvor meget der eventuelt fjernes fra omløb via gebyrer. Det gør Ethereums udbudsdynamik mere kompleks og mindre forudsigelig end Bitcoins simple, aftagende model. Man skal derfor være varsom med at overføre "digitalt guld"-fortællingen direkte til Ethereum.

Det betyder ikke, at den ene er bedre end den anden – de er bygget til forskellige ting og passer til forskellige formål. Vi går i dybden med afvejningen i guiden Bitcoin vs. Ethereum.

Bitcoins halvering og udbud

En af de mest omtalte mekanismer i Bitcoin er halveringen (på engelsk "the halving"). Med jævne mellemrum – omtrent hvert fjerde år – halveres den belønning, minerne modtager for at tilføje nye blokke. Dermed falder den takt, hvormed nye bitcoins kommer i omløb, gradvist over tid, indtil loftet på 21 millioner nås engang langt ude i fremtiden.

Formålet med halveringen er at gøre udstedelsen forudsigelig og aftagende. Mange fremhæver den som et argument for Bitcoins knaphed: nye enheder kommer langsommere og langsommere til. Det er en central del af fortællingen om Bitcoin som et deflationært aktiv sammenlignet med almindelige valutaer, der kan udstedes uden loft.

Man skal dog være forsigtig med at drage for skarpe konklusioner om prisen. Det er en udbredt idé, at hver halvering "automatisk" fører til stigende kurser, men historiske mønstre er ingen garanti for fremtiden, og markedet er påvirket af mange andre faktorer. Halveringen ændrer udbudssiden – ikke efterspørgslen, som afgør prisen lige så meget.

Halveringen har også en praktisk betydning for de minere, der sikrer netværket. Når belønningen falder, skal en større del af deres indtjening på sigt komme fra transaktionsgebyrer frem for nyudstedte bitcoins. Det er en indbygget overgang, som netværket er designet til at kunne håndtere over de kommende årtier, i takt med at udstedelsen aftager mod nul. Det er værd at kende, når man vurderer Bitcoins langsigtede holdbarhed.

Kort sagt er halveringen en interessant og vigtig mekanisme at forstå, men den er ikke en tryllestav for kursen. Den fortæller noget om, hvordan nye bitcoins skabes over tid – ikke hvad markedet vil være villigt til at betale. Brug den som viden om Bitcoins design, ikke som en investeringsstrategi i sig selv.

Vil du forstå mekanikken i detaljer, herunder hvorfor den overhovedet er indbygget, så læs vores guide til Bitcoins halvering forklaret. Sammenligningen med ædelmetaller udfoldes i guiden Bitcoin vs. guld.

Bitcoin ETF'er

En ETF (Exchange Traded Fund) er en børshandlet fond. En Bitcoin ETF er en fond, der følger bitcoins pris, så investorer kan få eksponering mod Bitcoin gennem et almindeligt værdipapir frem for at skulle købe og opbevare kryptovalutaen selv. For nogle er det en mere velkendt og bekvem indpakning, blandt andet fordi man ikke selv skal håndtere wallets og nøgler.

Om og hvordan sådanne produkter er tilgængelige, afhænger i høj grad af marked, udbyder og lokale regler, og det ændrer sig over tid. Der er også forskel på produkttyper, gebyrstrukturer og på, hvordan de er skattemæssigt behandlet fra land til land. Denne guide kan derfor ikke sige noget entydigt om, hvad der konkret er muligt eller fordelagtigt for dig – det bør du undersøge for din egen situation, gerne med professionel rådgivning.

Det er værd at holde fast i, at en ETF ikke fjerner den grundlæggende risiko ved Bitcoin. Følger fonden bitcoins pris, følger den også de kraftige udsving. Til gengæld ejer man typisk ikke bitcoins direkte og har dermed ikke den fulde kontrol, som direkte ejerskab giver – man bytter selvopbevaringens ansvar for en udbyders løsning.

Fordelene ved en ETF handler ofte om enkelhed: man handler gennem sin sædvanlige konto, slipper for teknisk opsætning og har ikke selv ansvaret for at opbevare nøglerne sikkert. Ulemperne kan være løbende gebyrer, at man ikke ejer den underliggende bitcoin direkte, og at man er afhængig af udbyderens løsning og af, at markedet fungerer. Hvad der vejer tungest, afhænger helt af den enkelte investors situation og præferencer – det er ikke et spørgsmål med ét rigtigt svar.

Vi gennemgår fordele, ulemper og de vigtigste forbehold nøgternt i guiden Bitcoin ETF forklaret.

Ethereums økosystem

Ethereums smart contracts har givet grobund for et bredt økosystem af applikationer. Det er her, meget af den udvikling foregår, som Bitcoin ikke er bygget til. Nogle af de mest omtalte kategorier er decentral finans, digitale samlerobjekter og løsninger, der skal gøre netværket hurtigere og billigere at bruge.

• DeFi (decentral finans) er finansielle tjenester som lån, handel og opsparing bygget på smart contracts frem for på banker og børsmæglere. Det åbner for nye muligheder, men indebærer også nye og ofte undervurderede risici.
• NFT'er er unikke digitale tokens, der bruges til at repræsentere ejerskab af for eksempel kunst, samlerobjekter eller adgangsrettigheder.
• Layer 2 er netværk oven på Ethereum, der behandler transaktioner billigere og hurtigere og afregner mod hovedkæden for at aflaste den.

Fælles for disse anvendelser er, at de udnytter Ethereums evne til at afvikle programmer, ingen enkelt part styrer. Det gør det muligt at bygge tjenester, der kører efter faste, gennemsigtige regler. Samtidig betyder det, at der ikke er nogen central kundeservice, hvis noget går galt: laver du en fejl, eller er en smart contract fejlbehæftet, er der sjældent en fortrydelsesknap. Ansvaret ligger i høj grad hos brugeren selv.

Det brede økosystem er både Ethereums styrke og en kilde til risiko. Mange projekter er unge, uafprøvede eller direkte spekulative, og fejl i smart contracts kan koste brugere penge. Adgangen til at bygge frit betyder også, at kvaliteten svinger enormt. Vær kritisk, og forveksl ikke aktivitet og hype med reel værdi.

Dyk ned i de enkelte dele i vores guides til DeFi forklaret, hvad en NFT er og hvad Layer 2 er.

Rollen i en portefølje

Bitcoin og Ethereum udgør ofte kernen i en kryptoportefølje, fordi de er de mest etablerede og mest handlede. Men "etableret" er ikke det samme som "sikker". Kryptovaluta hører til blandt de mest volatile aktivklasser, og selv de største coins kan falde kraftigt over kort tid. Derfor bør krypto typisk kun udgøre en mindre del af en samlet formue, som man kan tåle at se svinge voldsomt.

Fordi Bitcoin og Ethereum har forskellige formål og risikoprofiler, ses de nogle gange som en måde at sprede sig inden for krypto. Man skal dog huske, at de to i praksis ofte bevæger sig i samme retning – stiger eller falder markedet, følger begge tit med. Spredning inden for krypto giver derfor ikke samme beskyttelse som spredning på tværs af vidt forskellige aktivklasser.

Nogle vælger en simpel strategi, hvor de køber løbende over tid frem for på én gang for at udjævne udsvingene, mens andre foretrækker en mindre, fast andel. Der findes ikke én rigtig model, og valget afhænger af din tidshorisont, din risikovillighed og din øvrige økonomi. Undgå at satse penge, du kan få brug for på kort sigt.

Uanset strategi er det vigtigt at skille investering fra spekulation. At købe og beholde de mest etablerede coins over lang tid er noget andet end at forsøge at time markedet eller jage hurtige gevinster på små, ukendte projekter. Vær særligt varsom med lånte penge og med at følge stemninger på sociale medier – kryptomarkedet er fyldt med hype, og de mest højlydte fortællinger er ikke nødvendigvis de mest holdbare. En nøgtern, tålmodig tilgang beskytter dig mod nogle af de dyreste fejl.

Vil du arbejde struktureret med spredning, så læs guiden til sådan diversificerer du din kryptoportefølje.

Sådan køber du Bitcoin og Ethereum

Rent praktisk køber de fleste danskere Bitcoin og Ethereum gennem en kryptobørs eller en app, hvor man opretter en konfirmeret konto, indbetaler kroner og veksler til den ønskede kryptovaluta. Vælg en udbyder med et godt ry, gennemsigtige gebyrer og fornuftig sikkerhed, og vær opmærksom på, at der kan være forskel på priser og omkostninger fra tjeneste til tjeneste.

Når du ejer krypto, skal den opbevares. Lader du den ligge på børsen, er den bekvem at handle med, men du er afhængig af, at udbyderen passer på den. Vælger du selv at opbevare den i en wallet, får du fuld kontrol, men også det fulde ansvar – mister du dine nøgler, kan pengene være tabt for altid. Det er en afvejning mellem bekvemmelighed og kontrol, du bør tage stilling til fra start.

Husk også skatten. I Danmark er gevinster ved salg af krypto som udgangspunkt skattepligtige, og selv det at bytte den ene kryptovaluta til den anden kan udløse beskatning. Gem dokumentation for alle dine handler fra begyndelsen, så opgørelsen bliver til at håndtere. Det er langt lettere at gøre løbende end at rekonstruere bagefter.

Vær desuden opmærksom på sikkerheden fra første dag. Kryptoområdet tiltrækker svindel, falske hjemmesider og "for godt til at være sandt"-tilbud. Ingen seriøs udbyder vil bede om dine private nøgler eller love garanterede afkast. Brug stærke, unikke adgangskoder, slå to-faktor-godkendelse til, og dobbelttjek altid adresser, før du sender krypto – overførsler kan sjældent fortrydes. En stor del af de tab, nybegyndere lider, skyldes ikke markedet, men fejl og svindel, der kunne være undgået.

Vores trin-for-trin gennemgang finder du i guiden sådan køber du Bitcoin i Danmark. Når du er klar til at grave dybere, kan du udforske resten af vores guides og slå de mange begreber op i vores ordbog.