Hvor meget energi bruger bitcoin egentlig?

Hvad driver Bitcoins energiforbrug?

Bitcoins energiforbrug stammer udelukkende fra mining-processen. Tusindvis af specialiserede computere (ASIC-minere) verden over konkurrerer konstant om at løse en beregningsopgave, der giver ret til at tilføje den næste blok til blockchain. Den computer, der finder løsningen først, får en blokbelønning i bitcoin.

Denne konkurrence er bevidst. Jo mere regnekraft der investeres i netværket, desto sværere er det at angribe det. Et angreb kræver, at angriberen kontrollerer over 50 % af al regnekraft, det såkaldte 51 %-angreb. Med Bitcoins nuværende hashrate er dette praktisk talt umuligt og ville koste milliarder af dollars. Energien er ikke spildt i systemets logik; den er sikkerheden. Læs mere om kryptomining og hvordan det fungerer.

En vigtig detalje er, at energiforbruget ikke stiger proportionalt med antallet af transaktioner. Netværket bruger omtrent den samme mængde energi, uanset om der behandles 200.000 eller 400.000 transaktioner om dagen. Det er konkurrencen om blokbelønningen, der driver forbruget, ikke transaktionsvolumen.

Hvor meget energi bruger Bitcoin?

Den mest citerede kilde til Bitcoins energiforbrug er Cambridge Centre for Alternative Finance (CCAF), som driver Cambridge Bitcoin Electricity Consumption Index (CBECI). Ifølge CBECI brugte Bitcoin-netværket i 2024 et sted mellem 120 og 150 TWh pr. år, med et centralt estimat på ca. 140 TWh. Usikkerheden skyldes, at man ikke kan måle forbruget direkte, kun estimere det ud fra netværkets hashrate og antagelser om, hvilke minere der er i brug.

For at sætte tallene i perspektiv: 140 TWh svarer til det samlede elforbrug i Holland med ca. 17 millioner indbyggere, eller til Argentinas nationale forbrug. Det er en stor mængde elektricitet. Men det er også værd at mærke sig, at Bitcoin-netværket med dette forbrug leverer afvikling af transaktioner uden en central mellemmand, 24 timer om dagen, 365 dage om året, til brugere overalt i verden.

Energiforbruget varierer over tid. Når bitcoins kurs stiger, bliver mining mere profitabelt, og der tiltrækkes mere regnekraft til netværket. Når kursen falder, skruer de mindst effektive minere ned eller lukker, og forbruget falder. Derfor er det altid vigtigt at se på, hvornår et estimat er fra.

Det er desuden værdt at skelne mellem energiforbrug og CO2-udledning. 140 TWh fortæller ikke i sig selv, hvad klimapåvirkningen er. En kWh produceret af vandkraft i Norge har næsten nul CO2-udledning. Den samme kWh produceret af et kulkraftværk har en udledning på ca. 800 gram CO2. Kilden til energien er mindst ligeså vigtig som mængden.

Cambridge Bitcoin Electricity Consumption Index (CBECI)

CBECI er udviklet af Cambridge Centre for Alternative Finance og lanceret i 2019. Indekset beregner et estimat for Bitcoins samlede elforbrug i realtid baseret på netværkets hashrate og en antagelse om effektiviteten af de minere, der er i drift. Cambridge bruger tre scenarier: et nedre estimat (mest effektive minere), et centralt estimat (realistisk miks) og et øvre estimat (mindst effektive minere).

Metodens styrke er, at hashrate er en offentlig og verificerbar størrelse, der kan observeres direkte på Bitcoin-blockchainen. Svagheden er, at man ikke præcist ved, hvilke specifikke ASIC-modeller der er i brug, og til hvilken elpris minerne køber strøm. Cambridge opdaterer løbende sine antagelser baseret på surveys af minere og teknologisk udvikling i mining-hardware.

Kilde: Cambridge Centre for Alternative Finance, Cambridge Bitcoin Electricity Consumption Index (CBECI). Tallene er afrundede estimater og skal læses med forbehold for metodisk usikkerhed.

Det er værdt at notere, at CBECI kun dækker Bitcoin. Besøg vores guide til kryptobørserne for at se, hvordan de større børser rapporterer om energi og miljø under MiCA.

Sammenligning: Bitcoin vs. andre finansielle systemer

Det er metodisk forkert at sammenligne Bitcoins samlede netværksforbrug med en enkelt VISA-transaktion. Den korrekte sammenligning er system mod system: Bitcoins samlede infrastruktur mod banksektorens samlede infrastruktur. Med den optik ser billedet anderledes ud.

Galaxy Digital estimerede i 2021, at det globale banksystem bruger over 4.000 TWh om året, når man medregner datacentre, kontorer, filialnet, ATM'er og produktionsanlæg bag betalingskort og kontanter. VISA alene oplyste, at virksomheden brugte ca. 0,5 TWh i 2022 for at behandle over 200 milliarder transaktioner. Det er ekstremt energieffektivt pr. transaktion, men VISA er ikke hele betalingssystemet, blot et mellemled i en langt større infrastruktur.

Kilder: CCAF CBECI 2024 (Bitcoin), Visa ESG Report 2023 (VISA), Galaxy Digital 2021 (banksystem), World Gold Council 2023 (guld), Cambridge CCAF 2022 (Ethereum PoW/PoS). Tallene er estimater med metodisk usikkerhed.

Sammenligning med guldproduktion er relevant, fordi Bitcoin ofte positioneres som digitalt guld. Guldminedriften estimeres ligeledes til ca. 130 TWh om året, altså omtrent det samme som Bitcoin. Hvis man accepterer guld som værdiopbevaringsmiddel på trods af dets miljøpåvirkning, må man forholde sig til det argument, når man vurderer Bitcoin.

Visualisering: energiforbrug i TWh pr. år

Nedenstående diagram viser de estimerede årlige energiforbrug for forskellige systemer i TWh. Fordi spredningen er ekstremt stor (fra 0,01 TWh til 4.000 TWh), kan du skifte mellem logaritmisk skala (der viser alle værdier) og lineær skala (der bedst viser de absolutte forskelle).

Kilder: Galaxy Digital 2021 (banksystem), World Gold Council 2023 (guld), CCAF CBECI 2024 (Bitcoin), CCAF 2022 (Ethereum PoS), Visa ESG 2023 (VISA). Alle tal er estimater.

Interaktiv energiberegner

Beregnerens udgangspunkt er Bitcoins estimerede årsforbrug på 140 TWh. Brug skyderen til at justere, hvor mange on-chain transaktioner der behandles pr. dag, og se, hvad det giver i kWh pr. transaktion sammenlignet med VISA og en SEPA-bankoverførsel.

Husk: det er en forenklet beregning. Bitcoins faktiske energiforbrug ændrer sig ikke med antallet af transaktioner. Men beregningen illustrerer, hvorfor sammenligning pr. transaktion giver vidt forskellige resultater alt efter antagelserne.

Beregningen illustrerer, hvorfor Lightning Network og lag-2-løsninger er så vigtige for Bitcoins skalering. Når betalinger flyttes til Lightning, bruger netværket kun energi til de åbnings- og lukketransaktioner, der sker on-chain, mens selve betalingerne sker off-chain med minimal energiomkostning.

Vedvarende energi i Bitcoin mining

Spørgsmålet om, hvor stor en andel af Bitcoins energiforbrug der stammer fra vedvarende kilder, er et af de mest debatterede i branchen. Svaret er usikkert, fordi minere ikke er forpligtet til at oplyse om deres energikilder, og fordi mining er spredt over hele verden med vidt forskellig energimiks.

Cambridge CCAF estimerede i 2024, at ca. 50-60 % af Bitcoins mineenergiforbrug stammer fra vedvarende eller lavemissions-kilder. Det inkluderer vandkraft (den største enkeltkildes), vindkraft, solenergi og geotermisk energi. Tallet er baseret på surveys af minere og geografisk analyse af, hvor mining-aktivitet finder sted.

Bitcoin Mining Council, en brancheorganisation af de største minere, rapporterede i 2024, at deres medlemmer bruger over 63 % vedvarende energi. Da organisationen repræsenterer en betydelig andel af den globale hashrate, indikerer det, at den professionelle miningbranche bevæges mod mere vedvarende energikilder.

Kilde: Cambridge Centre for Alternative Finance, 3. globale kryptomining-undersøgelse 2024 og Bitcoin Mining Council Q4 2024 Sustainability Report. Andelene er estimater med betydelig usikkerhed.

En interessant dynamik er, at Bitcoin-minere er fuldt mobile og sted-uafhængige. De kan flytte operationer derhen, hvor energien er billigst, og billigst er oftest der, hvor der er overskudsproduktion af vedvarende energi. Minere kan fungere som fleksibelt load, der balancerer elektricitetsnettet og forbedrer økonomien i vedvarende energiprojekter, der ellers ville være urentable.

Geografisk fordeling af Bitcoin mining

Kinas forbud mod Bitcoin mining i maj 2021 omformede fundamentalt det geografiske kort over global mining. Før forbuddet stod Kina for ca. 65-75 % af global hashrate. Efter forbuddet migrerede en stor del af den kinesiske kapacitet til USA, Kasakhstan og Rusland.

Kilde: Cambridge Centre for Alternative Finance, Bitcoin Mining Map 2024. Andele er estimater baseret på IP-geolokalisation af mining-pools og kan afvige fra den faktiske hardwareplacering.

Kasakhstans store andel er bekymrende fra et klimaperspektiv, da landet primært bruger kulkraft. USA's voksende andel er mere nuanceret: Texas bruger meget vind, Kentucky bruger kul, og Washington State bruger vandkraft. Det er umuligt at behandle "USA" som een energikilde.

Regulering kan ændre denne fordeling. EU's MiCA-forordning stillede krav om energioplysning fra 2025. Læs om konsekvenserne for dansk kryptoskat og rapporteringspligter i vores guide til kryptoskat i Danmark.

Proof of Work: bevidst energikrævende sikkerhed

For at forstå, hvorfor Bitcoin forbruger så meget energi, er det nødvendigt at forstå proof-of-work-mekanismen. Det er ikke blot en teknisk detalje; det er kernen i Bitcoins sikkerhedsmodel og et bevidst arkitekturvalg af Satoshi Nakamoto.

I et proof-of-work-system konkurrerer deltagerne om at løse en matematisk opgave (SHA-256 hashing) ved at afprøve milliarder af mulige svar pr. sekund. Den første, der finder et gyldigt svar, får ret til at tilføje den næste blok til blockchain og modtager blokbelønningen. Det koster enorme mængder computerkraft, og computerkraft kræver elektricitet.

Det geniale ved designet er, at den energi, der bruges, også er det, der beskytter netværket. For at omskrive Bitcoins historik eller foretage et dobbeltforbrugsangreb skal en angriber kontrollere mere end 50 % af netværkets samlede regnekraft og vedligeholde dette i timevis. Det kræver adgang til en enorm mængde hardware og elektricitet, og værdien af et vellykket angreb ville typisk være langt lavere end dets omkostning.

Hvad koster et 51 %-angreb på Bitcoin?

Med Bitcoins hashrate på ca. 600 EH/s i 2024 ville et 51 %-angreb kræve hardware og strømadgang svarende til mindst 10-20 milliarder dollars i kapitaludgifter plus store løbende strømudgifter. Og selv et vellykket angreb ville typisk kun muliggøre dobbeltforbrug af egne bitcoins i et kort vindue, fordi netværket ville opdage anomalien og reorganisere. Det er næsten umuligt og økonomisk irrationelt.

Energien, der bruges til mining, er altså en del af det, der gør Bitcoin værdifuldt. Det er ikke et bivirkningsforbrug; det er selve sikkerhedsbudgettet. Mange Bitcoin-forsvarere argumenterer, at dette er en fordelagtig egenskab: i modsætning til finansielle garantier er fysiske ressourcer svære at forfalske.

Proof of Stake vs. Proof of Work: en energisammenligning

Alternativet til proof-of-work er proof-of-stake, som Ethereum skiftede til i september 2022 (The Merge). I proof-of-stake stilles kryptovaluta som sikkerhed i stedet for at bruge regnekraft. Det reducerer energiforbruget dramatisk, men indfører en anden sikkerhedsmodel.

Ethereums energiforbrug faldt med ca. 99,9 % fra ca. 80-90 TWh/år som proof-of-work til ca. 0,01 TWh/år som proof-of-stake. Det er den største energireduktion i en stor blockchain nogensinde og demonstrerer, at det er teknisk muligt at drive et decentraliseret netværk uden massivt energiforbrug.

Bitcoin-samfundet er generelt overbevist om, at proof-of-work er den eneste måde at opnå ægte, tillidsløs decentralisering på. Proof-of-stake kritiseres for at give store holdere mere indflydelse, og for at det er sværere at verificere, at sikkerhed faktisk er til stede, fordi kapital er abstrakt og kan flyttes hurtigt. Det er usandsynligt, at Bitcoin skifter til proof-of-stake.

Lightning Network: energieffektive betalinger på Bitcoin

Lightning Network er Bitcoins vigtigste lag-2-løsning og ændrer fundamentalt regnestykket om energi pr. betaling. Mens on-chain Bitcoin-transaktioner bruger massive mængder energi pr. transaktion, kan Lightning behandle millioner af betalinger med minimal ekstra energiomkostning.

Teknisk fungerer Lightning ved, at to parter åbner en betalingskanal on-chain med to transaktioner: åbning og lukning. Inde i kanalen kan de sende penge frem og tilbage ubegrænset antal gange, uden at det registreres on-chain. Kun det endelige saldo-skift ankres på blockchain. Det betyder, at tusindvis af Lightning-betalinger kan ske med energiomkostningen af blot to on-chain transaktioner.

Forskning fra Galaxy Digital viser, at Lightning-transaktioner bruger under 0,001 kWh, altså sammenligneligt med VISA og langt lavere end on-chain Bitcoin. Systemet muliggør desuden mikrotransaktioner, dvs. betalinger på under en øre, som er praktisk umulige på traditionelle betalingsnetværk på grund af minimumgebyrer.

For energidiskussionen er Lightning relevant, fordi det viser, at Bitcoins on-chain energiforbrug og Bitcoins kapacitet som betalingsnetværk i stigende grad er adskilte størrelser. On-chain transaktioner kan fokusere på store, uomtvisteligt bekræftede afregninger, mens Lightning håndterer den daglige betalingsstrøm. Læs vores fulde guide til Bitcoin og hvad det bruges til for et bredere perspektiv på netværkets muligheder.

Bitcoins CO2-aftryk

Energiforbrug og CO2-udledning er ikke det samme. 140 TWh kan have vidt forskellig klimapåvirkning afhængig af energimikset. Hvis al energi kom fra vandkraft, ville CO2-udledningen være nær nul. Hvis al energi kom fra kul, ville udledningen være ca. 140 mio. ton CO2 om året.

Cambridge CCAF estimerede i 2024 Bitcoins årlige CO2-udledning til ca. 50-70 millioner ton CO2-ækv. (MtCO2e), baseret på antagelsen om ca. 50-60 % vedvarende energi og et blandet fossilenergimiks for resten. Det svarer til ca. 0,1-0,15 % af den globale CO2-udledning. Til sammenligning står luftfartsindustrien for ca. 2-3 % og cementproduktion for ca. 8 %.

Kilder: IEA Global Energy Review 2024, Cambridge CCAF 2024, World Gold Council 2023, IPCC AR6 2023. Alle tal er estimater.

IEA (International Energy Agency) har i sine årlige energirapporter inkluderet kryptovaluta som en voksende komponent i det globale energisystem og opfordret til større gennemsigtighed om energimiks fra miningoperatører.

I dansk kontekst er Bitcoins CO2-udledning noget, investorer kan overveje i forbindelse med their hardware wallet og generelle porteføljestrategi. Den samlede ESG-profil for Bitcoin-investering afhænger af, om man køber via børser med vedvarende energi-certifikater, om man miner selv, eller om man investerer via ETF'er.

Kritik og forsvar: de vigtigste argumenter

Debatten om Bitcoins energiforbrug er livlig og politisk. Her gennemgås de vigtigste argumenter fra begge sider på en så neutral måde som muligt.

Kritikernes stærkeste argumenter

Det sammenlagte forbrug er enormt og vil vokse, hvis Bitcoins kurs og adoption stiger. Selv med 60 % vedvarende energi bidrager Bitcoin til CO2-udledning. Brugen af energi til mining konkurrerer med andre formål og kan i regioner med knaphed på strøm drive elpriser op for husholdninger og industri.

Proof-of-work er desuden et bevidst valg, og andre kryptovalutaer har bevist, at man kan drive decentraliserede netværker med langt lavere energiforbrug. Ethereum-overgangens 99,9 % reduktion demonstrerer, at det er teknisk muligt at drive et stort netværk uden massivt energiforbrug. Se vores guide til Ethereum og proof-of-stake for en dybdegående gennemgang.

Forsvarernes stærkeste argumenter

Proof-of-work er den eneste afprøvede mekanisme til at skabe ægte decentralisering uden at stole på menneskelige valideringer. Det er det fysiske anker, der gør Bitcoin manipulationssikkert. Energien er ikke spildt; den er sikkerhed købt med fysiske ressourcer frem for finansielle garantier, der kan være hule.

Bitcoin-minere er i stigende grad købere i sidste instans for overskydende vedvarende energi, der ellers ville gå tabt. De udgør fleksibelt load i elektricitetsnettet og kan faktisk forbedre økonomien i vedvarende energiprojekter, der ellers ville være urentable.

Sammenligning med hele banksektorens infrastruktur viser, at Bitcoin ikke er usædvanligt energikrævende i absolut forstand. Banksektoren bruger anslået over 4.000 TWh, ca. 28 gange så meget som Bitcoin. Spørgsmålet er, hvad man får for energien, og hvem der har adgang til den: banksystemet kræver dokumentation, ID, kontrakter og geografi; Bitcoin kræver alene en internetforbindelse. For de milliarder af mennesker i verden uden bankadgang er dette et legitimt argument. Læs om Bitcoins potentiale som digitalt guld og inflationssikring.

Fremtidsperspektiver for Bitcoins energiforbrug

Bitcoins fremtidige energiforbrug afhænger af tre faktorer: Bitcoins kurs, hardware-effektivitet og de regulatoriske rammer for mining.

Hardware-effektivitet og halvering

Hardware-effektivitet forbedres konstant. Nyere generationer af ASIC-minere producerer mere hashrate pr. watt end tidligere modeller. Efterhånden som ældre maskiner udfases, behøver netværket ikke nødvendigvis at bruge mere energi for at opretholde den samme hashrate. Omvendt vil en stigende bitcoinkurs tiltrække mere mining og øge forbruget.

Halvering er en indbygget mekanisme, der halverer blokbelønningen ca. hvert fjerde år. I april 2024 faldt blokbelønningen fra 6,25 BTC til 3,125 BTC pr. blok. Fremadrettet vil transaktionsgebyrer i stigende grad erstatte blokbelønningen som minernes primære indtægt. Det kan ændre incitamentsstrukturen for mining på måder, vi endnu ikke fuldt ud kan forudse.

Regulering og ESG

ESG-krav fra institutionelle investorer driver professionelle miningvirksomheder til at rapportere mere transparent om energikilder og købe strøm fra dokumenteret vedvarende energi. Børsnoterede miningselskaber i USA er underlagt SEC-rapporteringskrav, der øger gennemsigtigheden.

EU har diskuteret forbud mod proof-of-work-mining men vedtog i stedet krav om oplysning af energimiks i MiCA-forordningen. Kina forbød mining i 2021, og det skubbede aktivitet til USA, Kasakhstan og Rusland med blandede konsekvenser for energimikset. Energistyrelsen i Danmark følger udviklingen, og fremtidig regulering er en væsentlig usikkerhedsfaktor for sektorens CO2-aftryk.

Uanset fremtidsscenario er det værd at investere tid i at forstå Bitcoin grundigt. Vores guide til Bitcoin som investering dækker risikovurdering, skatteregler og porteføljeovervejelser for danske investorer.

Kilder og videre læsning

Energidiskussionen om Bitcoin fortjener præcise tal og anerkendte kilder. Her er de primære kilder, vi har brugt i denne artikel:

Relaterede guider på denne side

• Hvad er Bitcoin? - grundig introduktion til Bitcoin som teknologi og værdiopbevaringsmiddel.
• Kryptomining guide - hvordan mining fungerer, hardwarekrav og økonomien bag mining i Danmark.
• Proof of Work forklaret - teknisk gennemgang af SHA-256 hashing, hashrate og sikkerhedsmodellen.
• Proof of Stake forklaret - Ethereums energieffektive alternativ og dets sikkerhedsegenskaber.
• Ethereum efter The Merge - hvad der ændrede sig da Ethereum gik fra PoW til PoS.
• Bitcoin som investering i Danmark - risici, afkast og skatteovervejelser for danske investorer.
• Kryptoskat i Danmark - Skattestyrelsens regler for beskatning af kryptovaluta, herunder mining.
• Bedste kryptobørs 2024 - sammenligning af børser der rapporterer energidata under MiCA.
• Hardware wallet guide - sikker opbevaring af dine bitcoins uden at bidrage til ekstra energiforbrug.
• Bitcoin som digitalt guld - sammenligningen med guld som værdiopbevaringsmiddel og inflationssikring.

Artiklen er udarbejdet til kryptoinvestering.dk og opdateret med 2024-tal fra Cambridge CCAF, IEA og Bitcoin Mining Council. Energiforbrugstal er estimater med iboende usikkerhed. Intet i artiklen er investerings- eller skatterådgivning. Konsulter Skattestyrelsen eller en skatteekspert for specifik vejledning om kryptoskat i Danmark.