Hvor meget energi bruger bitcoin egentlig?

Hvad driver Bitcoins energiforbrug?

Bitcoins energiforbrug stammer udelukkende fra mining-processen. Tusindvis af specialiserede computere (ASIC-minere) verden over konkurrerer konstant om at losee en beregningsopgave, der giver ret til at tilføje den næste blok til blockchain. Den computer, der finder losningen først, får en blokeloening i bitcoin.

Denne konkurrence er bevidst. Jo mere regnekraft der investeres i netværket, desto sværere er det at angribe det. Et angreb kræver, at angriberen kontrollerer over 50 % af al regnekraft, det såkaldte 51 %-angreb. Med Bitcoins nuværende hashrate er dette praktisk talt umuligt og ville koste milliarder af dollars. Energien er ikke spildt i systemets logik; den er sikkerheden. Læs mere om kryptomining og hvordan det fungerer.

En vigtig detalje er, at energiforbruget ikke stiger proportionalt med antallet af transaktioner. Netværket bruger omtrent den samme mængde energi, uanset om der behandles 200.000 eller 400.000 transaktioner om dagen. Det er konkurrencen om blokeloeningen, der driver forbruget, ikke transaktionsvolumen.

Hvor meget energi bruger Bitcoin?

Den mest citerede kilde til Bitcoins energiforbrug er Cambridge Centre for Alternative Finance (CCAF), som driver Cambridge Bitcoin Electricity Consumption Index (CBECI). Ifølge CBECI brugte Bitcoin-netvaerket i 2024 et sted mellem 120 og 150 TWh pr. år, med et centralt estimat på ca. 140 TWh. Usikkerheden skyldes, at man ikke kan male forbruget direkte, kun estimere det ud fra netværkets hashrate og antagelser om, hvilke minere der er i brug.

For at sætte tallene i perspektiv: 140 TWh svarer til det samlede elforbrug i Holland med ca. 17 millioner indbyggere, eller til Argentinas nationale forbrug. Det er en stor mængde elektricitet. Men det er også værd at mærke sig, at Bitcoin-netvaerket med dette forbrug leverer afvikling af transaktioner uden en central mellemmand, 24 timer om dagen, 365 dage om aret, til brugere overalt i verden.

Energiforbruget varierer over tid. Når bitcoins kurs stiger, bliver mining mere profitabelt, og der tiltrækkes mere regnekraft til netvaerket. Når kursen falder, skruer de mindst effektive minere ned eller lukker, og forbruget falder. Derfor er det altid vigtigt at se på, hvornår et estimat er fra.

Det er desuden værdt at skelne mellem energiforbrug og CO2-udledning. 140 TWh fortæller ikke i sig selv, hvad klimapavirkningen er. En kWh produceret af vandkraft i Norge har næsten nul CO2-udledning. Den samme kWh produceret af et kulkraftværk har en udledning på ca. 800 gram CO2. Kilden til energien er mindst ligeså vigtig som maengden.

Cambridge Bitcoin Electricity Consumption Index (CBECI)

CBECI er udviklet af Cambridge Centre for Alternative Finance og lanceret i 2019. Indekset beregner et estimat for Bitcoins samlede elforbrug i realtid baseret på netværkets hashrate og en antagelse om effektiviteten af de minere, der er i drift. Cambridge bruger tre scenarier: et nedre estimat (mest effektive minere), et centralt estimat (realistisk miks) og et ovre estimat (mindst effektive minere).

Metodens styrke er, at hashrate er en offentlig og verificerbar storrelse, der kan observeres direkte på Bitcoin-blockchainen. Svagheden er, at man ikke præcist ved, hvilke specifikke ASIC-modeller der er i brug, og til hvilken elpris minerne køber strom. Cambridge opdaterer løbende sine antagelser baseret på surveys af minere og teknologisk udvikling i mining-hardware.

Kilde: Cambridge Centre for Alternative Finance, Cambridge Bitcoin Electricity Consumption Index (CBECI). Tallene er afrundede estimater og skal læses med forbehold for metodisk usikkerhed.

Det er værdt at notere, at CBECI kun dækker Bitcoin. Besøg vores guide til kryptoborserne for at se, hvordan de storre børser rapporterer om energi og miljo under MiCA.

Sammenligning: Bitcoin vs. andre finansielle systemer

Det er metodisk forkert at sammenligne Bitcoins samlede netvaerksforbrug med en enkelt VISA-transaktion. Den korrekte sammenligning er system mod system: Bitcoins samlede infrastruktur mod banksektorens samlede infrastruktur. Med den optik ser billedet anderledes ud.

Galaxy Digital estimerede i 2021, at det globale banksystem bruger over 4.000 TWh om aret, når man medregner datacentre, kontorer, filialnet, ATM'er og produktionsanlæg bag betalingskort og kontanter. VISA alene oplyste, at virksomheden brugte ca. 0,5 TWh i 2022 for at behandle over 200 milliarder transaktioner. Det er ekstremt energieffektivt pr. transaktion, men VISA er ikke hele betalingssystemet, blot et mellemled i en langt storre infrastruktur.

Kilder: CCAF CBECI 2024 (Bitcoin), Visa ESG Report 2023 (VISA), Galaxy Digital 2021 (banksystem), World Gold Council 2023 (guld), Cambridge CCAF 2022 (Ethereum PoW/PoS). Tallene er estimater med metodisk usikkerhed.

Sammenligning med guldproduktion er relevant, fordi Bitcoin ofte positioneres som digitalt guld. Guldminedriften estimeres ligeledes til ca. 130 TWh om aret, altså omtrent det samme som Bitcoin. Hvis man accepterer guld som værdiopbevaringsmiddel på trods af dets miljøpåvirkning, ma man forholde sig til det argument, når man vurderer Bitcoin.

Visualisering: energiforbrug i TWh pr. år

Nedenstående diagram viser de estimerede arlige energiforbrug for forskellige systemer i TWh. Fordi spredningen er ekstremt stor (fra 0,01 TWh til 4.000 TWh), kan du skifte mellem logaritmisk skala (der viser alle værdier) og lineær skala (der bedst viser de absolutte forskelle).

Kilder: Galaxy Digital 2021 (banksystem), World Gold Council 2023 (guld), CCAF CBECI 2024 (Bitcoin), CCAF 2022 (Ethereum PoS), Visa ESG 2023 (VISA). Alle tal er estimater.

Interaktiv energiberegner

Beregnerens udgangspunkt er Bitcoins estimerede årsforbrug på 140 TWh. Brug skyderen til at justere, hvor mange on-chain transaktioner der behandles pr. dag, og se, hvad det giver i kWh pr. transaktion sammenlignet med VISA og en SEPA-bankoverforsel.

Husk: det er en forenklet beregning. Bitcoins faktiske energiforbrug ændrer sig ikke med antallet af transaktioner. Men beregningen illustrerer, hvorfor sammenligning pr. transaktion giver vidt forskellige resultater alt efter antagelserne.

Beregningen illustrerer, hvorfor Lightning Network og lag-2-losninger er så vigtige for Bitcoins skalering. Når betalinger flyttes til Lightning, bruger netværket kun energi til de aabnings- og lukketransaktioner, der sker on-chain, mens selve betalingerne sker off-chain med minimal energiomkostning.

Vedvarende energi i Bitcoin mining

Spørgsmålet om, hvor stor en andel af Bitcoins energiforbrug der stammer fra vedvarende kilder, er et af de mest debatterede i branchen. Svaret er usikkert, fordi minere ikke er forpligtet til at oplyse om deres energikilder, og fordi mining er spredt over hele verden med vidt forskellig energimiks.

Cambridge CCAF estimerede i 2024, at ca. 50-60 % af Bitcoins mineenergiforbrug stammer fra vedvarende eller lavemissions-kilder. Det inkluderer vandkraft (den storste enkeltkildes), vindkraft, solenergi og geotermisk energi. Tallet er baseret på surveys af minere og geografisk analyse af, hvor mining-aktivitet finder sted.

Bitcoin Mining Council, en brancheorganisation af de storste minere, rapporterede i 2024, at deres medlemmer bruger over 63 % vedvarende energi. Da organisationen represaenterer en betydelig andel af den globale hashrate, indikerer det, at den professionelle miningbranche bevæges mod mere vedvarende energikilder.

Kilde: Cambridge Centre for Alternative Finance, 3. globale kryptomining-undersogelse 2024 og Bitcoin Mining Council Q4 2024 Sustainability Report. Andelene er estimater med betydelig usikkerhed.

En interessant dynamik er, at Bitcoin-minere er fuldt mobile og sted-uafhaengige. De kan flytte operationer derhen, hvor energien er billigst, og billigst er oftest der, hvor der er overskudsproduktion af vedvarende energi. Minere kan fungere som fleksibelt load, der balancerer elektricitetsnetvaerket og forbedrer økonomen i vedvarende energiprojekter, der ellers ville være ulonsomme.

Geografisk fordeling af Bitcoin mining

Kinas forbud mod Bitcoin mining i maj 2021 omformede fundamentalt det geografiske kort over global mining. For forbudet stod Kina for ca. 65-75 % af global hashrate. Efter forbudet migrerede en stor del af den kinesiske kapacitet til USA, Kasakhstan og Rusland.

Kilde: Cambridge Centre for Alternative Finance, Bitcoin Mining Map 2024. Andele er estimater baseret på IP-geolokalisation af mining-pools og kan afvige fra faktisk hardwareplaceringen.

Kasakhstans store andel er bekymrende fra et klimaperspektiv, da landet primært bruger kulkraft. USA's voksende andel er mere nuanceret: Texas bruger meget vind, Kentucky bruger kul, og Washington State bruger vandkraft. Det er umuligt at behandle "USA" som een energikilde.

Regulering kan ændre denne fordeling. EU's MiCA-forordning stillede krav om energioplysning fra 2025. Læs om konsekvenserne for dansk kryptoskat og rapporteringspligter i vores guide til kryptoskat i Danmark.

Proof of Work: bevidst energikrævende sikkerhed

For at forstå, hvorfor Bitcoin forbruger så meget energi, er det naedvendigt at forstå proof-of-work-mekanismen. Det er ikke blot en teknisk detalje; det er kernen i Bitcoins sikkerhedsmodel og et bevidst arkitekturvalg af Satoshi Nakamoto.

I et proof-of-work-system konkurrerer deltagerne om at lose en matematisk opgave (SHA-256 hashing) ved at afprove milliarder af mulige svar pr. sekund. Den forste, der finder et gyldigt svar, far ret til at tilføje den næste blok til blockchain og modtager blokeloeningen. Det koster enorme mængder computerkraft, og computerkraft kræver elektricitet.

Det genialt med designet er, at den energi, der bruges, også er det, der beskytter netvaerket. For at omskrive Bitcoins historik eller foretage et dobbeltforbrugsangreb skal en angriber kontrollere mere end 50 % af netværkets samlede regnekraft og vedligeholde dette i timevis. Det kræver adgang til en enorm mængde hardware og elektricitet, og værdien af et vellykket angreb ville typisk være langt lavere end dets omkostning.

Hvad koster et 51 %-angreb på Bitcoin?

Med Bitcoins hashrate på ca. 600 EH/s i 2024 ville et 51 %-angreb kræve hardware og stromadgang svarende til mindst 10-20 milliarder dollars i kapitaludgifter plus store løbende stromudgifter. Og selv et vellykket angreb ville typisk kun muliggore dobbeltforbrug af egne bitcoins i et kort vindue, fordi netværket ville opdage anomalien og reorganisere. Det er næsten umuligt og okonomisk irrationelt.

Energien, der bruges til mining, er altså en del af det, der gør Bitcoin vaerdifuldt. Det er ikke et bivirkningsforbrug; det er selve sikkerhedsbudgettet. Mange Bitcoin-forsvarere argumementerer, at dette er en fordelagtig egenskab: i modsætning til finansielle garantier er fysiske ressourcer svaaree at forfalske.

Proof of Stake vs. Proof of Work: en energisammenligning

Alternativet til proof-of-work er proof-of-stake, som Ethereum skiftede til i september 2022 (The Merge). I proof-of-stake stilles kryptovaluta som sikkerhed i stedet for at bruge regnekraft. Det reducerer energiforbruget dramatisk, men indfører en anden sikkerhedsmodel.

Ethereums energiforbrug faldt med ca. 99,9 % fra ca. 80-90 TWh/aar som proof-of-work til ca. 0,01 TWh/aar som proof-of-stake. Det er den storste energireduktion i en stor blockchain nogensinde og demonstrerer, at det er teknisk muligt at drive et decentraliseret netværk uden masivt energiforbrug.

Bitcoin-samfundet er generelt overbevist om, at proof-of-work er den eneste måde at opna agte, tillidslos decentralisering pa. Proof-of-stake kritiseres for at give store holdere mere indflydelse, og for at det er sværere at verificere, at sikkerhed faktisk er til stede, fordi kapital er abstrakt og kan flyttes hurtigt. Det er usandsynligt, at Bitcoin skifter til proof-of-stake.

Lightning Network: energieffektive betalinger på Bitcoin

Lightning Network er Bitcoins vigtigste lag-2-losning og ændrer fundamentalt regnestykket om energi pr. betaling. Mens on-chain Bitcoin-transaktioner bruger massive mængder energi pr. transaktion, kan Lightning behandle millioner af betalinger med minimal ekstra energiomkostning.

Teknisk fungerer Lightning ved, at to parter abner en betalingskanal on-chain med to transaktioner: åbning og lukning. Inde i kanalen kan de sende penge frem og tilbage ubegrenset antal gange, uden at det registreres on-chain. Kun det endelige saldo-skift ankres på blockchain. Det betyder, at tusindvis af Lightning-betalinger kan ske med energiomkostningen af blot to on-chain transaktioner.

Forskning fra Galaxy Digital viser, at Lightning-transaktioner bruger under 0,001 kWh, altså sammenligneligt med VISA og langt lavere end on-chain Bitcoin. Systemet muliggør desuden mikrotransaktioner, dvs. betalinger på under en ore, som er praktisk umulige på traditionelle betalingsnetværk på grund af minimumgebyrer.

For energidiskussionen er Lightning relevant, fordi det viser, at Bitcoins on-chain energiforbrug og Bitcoins kapacitet som betalingsnetværk i stigende grad er adskilte stoerreheder. On-chain transaktioner kan fokusere på store, uomtvisteligt bekræftede afregninger, mens Lightning håndterer den daglige betaling sstroemm. Læs vores fulde guide til Bitcoin og hvad det bruges til for et bredere perspektiv på netværkets muligheder.

Bitcoins CO2-aftryk

Energiforbrug og CO2-udledning er ikke det samme. 140 TWh kan have vidt forskellig klimapavirkning afhængig af energimikset. Hvis al energi kom fra vandkraft, ville CO2-udledningen være nær nul. Hvis al energi kom fra kul, ville udledningen være ca. 140 mio. ton CO2 om aret.

Cambridge CCAF estimerede i 2024 Bitcoins arlige CO2-udledning til ca. 50-70 millioner ton CO2-aekv. (MtCO2e), baseret på antagelsen om ca. 50-60 % vedvarende energi og et blandet fossilenergimiks for resten. Det svarer til ca. 0,1-0,15 % af den globale CO2-udledning. Til sammenligning står luftfartsindustrien for ca. 2-3 % og cementproduktion for ca. 8 %.

Kilder: IEA Global Energy Review 2024, Cambridge CCAF 2024, World Gold Council 2023, IPCC AR6 2023. Alle tal er estimater.

IEA (International Energy Agency) har i sine årlige energirapporter inkluderet kryptovaluta som en voksende komponent i det globale energisystem og opfordret til storre gennemsigtighed om energimiks fra miningoperatorer.

I dansk kontekst er Bitcoins CO2-udledning noget, investorer kan overveje i forbindelse med their hardware wallet og generelle portefoljestrategi. Den samlede ESG-profil for Bitcoin-investering afhænger af, om man køber via borser med vedvarende energi-certifikater, om man miner selv, eller om man investerer via ETF'er.

Kritik og forsvar: de vigtigste argumenter

Debatten om Bitcoins energiforbrug er livlig og politisk. Her gennemgas de vigtigste argumenter fra begge sider på en så neutral made som muligt.

Kritikernes stærkeste argumenter

Det sammenlagte forbrug er enormt og vil vokse, hvis Bitcoins kurs og adoption stiger. Selv med 60 % vedvarende energi bidrager Bitcoin til CO2-udledning. Brugen af energi til mining konkurrerer med andre formål og kan i regioner med knaphed på strom drive elpriser op for husholdninger og industri.

Proof-of-work er desuden et bevidst valg, og andre kryptovalutaer har bevist, at man kan drive decentraliserede netværker med langt lavere energiforbrug. Ethereum-overgangens 99,9 % reduktion demonstrerer, at det er teknisk muligt at drive et stort netværk uden masivt energiforbrug. Se vores guide til Ethereum og proof-of-stake for en dybdegående gennemgang.

Forsvarernes stærkeste argumenter

Proof-of-work er den eneste afprovede mekanisme til at skabe agte decentralisering uden at stole på menneskelige valideringer. Det er det fysiske anker, der gor Bitcoin manipulationssikkert. Energien er ikke spildt; den er sikkerhed kobt med fysiske ressourcer frem for finansielle garantier, der kan være hule.

Bitcoin-minere er i stigende grad kobere af sidsteudvej for overskydende vedvarende energi, der ellers ville ga tabt. De udgoor fleksibelt load i elektricitetsnetvaerket og kan faktisk forbedre okonomien i vedvarende energiprojekter, der ellers ville være ulonsomme.

Sammenligning med hele banksektorens infrastruktur viser, at Bitcoin ikke er usædvanligt energikrævende i absolut forstand. Banksektoren bruger anslået over 4.000 TWh, ca. 28 gange så meget som Bitcoin. Spørgsmålet er, hvad man får for energien, og hvem der har adgang til den: banksystemet kræver dokumentation, ID, kontrakter og geografi; Bitcoin kræver alene en internetforbindelse. For de milliarder af mennesker i verden uden bankadgang er dette et legitimt argument. Læs om Bitcoins potentiale som digitalt guld og inflationssikring.

Fremtidsperspektiver for Bitcoins energiforbrug

Bitcoins fremtidige energiforbrug afhænger af tre faktorer: Bitcoins kurs, hardware-effektivitet og de regulatoriske rammer for mining.

Hardware-effektivitet og halvering

Hardware-effektivitet forbedres konstant. Nyere generationer af ASIC-minere producerer mere hashrate pr. watt end tidligere modeller. Efterhånden som ældre maskiner udfases, behøver netværket ikke naedvendigvis at bruge mere energi for at opretholde den samme hashrate. Omvendt vil en stigende bitcoinkurs tiltrække mere mining og øge forbruget.

Halvering er en indbygget mekanisme, der halverer blokeloeningen ca. hvert fjerde aar. I april 2024 faldt blokeloeningen fra 6,25 BTC til 3,125 BTC pr. blok. Fremadrettet vil transaktionsgebyrer i stigende grad erstatte blokeloeningen som minernes primære inttaegt. Det kan ændre incitamentsstrukturen for mining på måder, vi endnu ikke fuldt ud kan forudse.

Regulering og ESG

ESG-krav fra institutionelle investorer driver professionelle miningvirksomheder til at rapportere mere transparent om energikilder og købe strom fra dokumenteret vedvarende energi. Borsnoterede miningselskaber i USA er underlagt SEC-rapporteringskrav, der øger gennemsigtigheden.

EU har diskuteret forbud mod proof-of-work-mining men vedtog i stedet krav om oplysning af energimiks i MiCA-forordningen. Kina forbod mining i 2021, og det skubbede aktivitet til USA, Kasakhstan og Rusland med blandede konsekvenser for energimikset. Energistyrelsen i Danmark folger udviklingen, og fremtidig regulering er en vasentlig usikkerhedsfaktor for sektorens CO2-aftryk.

Uanset fremtidsscenario er det værd at investere tid i at forstå Bitcoin grundigt. Vores guide til Bitcoin som investering dækker risikovurdering, skatteregler og portofoljeovervejelser for danske investorer.

Kilder og videre læsning

Energidiskussionen om Bitcoin fortjener præcise tal og anerkendte kilder. Her er de primære kilder, vi har brugt i denne artikel:

Relaterede guider på denne side

• Hvad er Bitcoin? - grundig introduktion til Bitcoin som teknologi og vaerdiopbevaringsmiddel.
• Kryptomining guide - hvordan mining fungerer, hardwarekrav og okonomien bag mining i Danmark.
• Proof of Work forklaret - teknisk gennemgang af SHA-256 hashing, hashrate og sikkerhedsmodellen.
• Proof of Stake forklaret - Ethereums energieffektive alternativ og dets sikkerhedsegenskaber.
• Ethereum efter The Merge - hvad der ændrede sig da Ethereum gik fra PoW til PoS.
• Bitcoin som investering i Danmark - risici, afkast og skatteovervejelser for danske investorer.
• Kryptoskat i Danmark - Skattestyrelsens regler for beskatning af kryptovaluta, herunder mining.
• Bedste kryptobors 2024 - sammenligning af børser der rapporterer energidata under MiCA.
• Hardware wallet guide - sikker opbevaring af dine bitcoins uden at bidrage til ekstra energiforbrug.
• Bitcoin som digitalt guld - sammenligningen med guld som værdiopbevaringsmiddel og inflationssikring.

Artiklen er udarbejdet til kryptoinvestering.dk og opdateret med 2024-tal fra Cambridge CCAF, IEA og Bitcoin Mining Council. Energiforbrugstal er estimater med iboende usikkerhed. Intet i artiklen er investerings- eller skatteraadgivning. Konsulter Skattestyrelsen eller en skattekspert for specifik vejledning om kryptoskat i Danmark.