Nye kryptoskatteregler 2026: Hvad betyder de for dig?

Grundregler for kryptoskat i Danmark

I Danmark behandles kryptovaluta skattemasssigt som et formuegode og ikke som valuta eller værdipapir i traditionel forstand. Det har afgørende konsekvenser for, hvordan gevinster og tab beregnes og beskattes. Udgangspunktet er, at enhver gevinst ved salg af kryptovaluta er skattepligtig indkomst, og at det gældende lovgrundlag er statsskatteloven, forkortet SSL.

Skattestyrelsen har i sin juridiske vejledning, afsnit C.C.6.8.1.2, fastslået, at erhvervelse af kryptovaluta med henblik på at opnå gevinst ved videresalg betragtes som spekulation efter SSL paragraf 5, stk. 1, litra a. Det er denne spekulationsbedoemmelse, der danner grundlag for beskatningen af de fleste private kryptoinvestorer i Danmark.

Den grundlæggende regel er enkel: når du sælger kryptovaluta med gevinst, skal gevinsten beskattes. Når du sælger med tab, kan tabet fradrages, men med en lavere skatteværdi end den skat, du betaler af gevinster. Det betyder i praksis, at det skattemasssige resultat af to modgående positioner ikke er symmetrisk, og at du kan ende med at betale nettoskat på en samlet portefølje, der er gået i nul eller endog i minus.

Kryptovaluta beskattes desuden ved langt flere hændelser end blot salg til kroner. Alle følgende hændelser udløses skattemassigt:

• Salg af kryptovaluta til danske kroner eller anden fiatvaluta (USD, EUR osv.)
• Bytte af en kryptovaluta til en anden kryptovaluta, for eksempel Bitcoin til Ethereum eller Solana til USDC. Hvert bytte er skattemassigt et salg af den ene og et køb af den anden
• Betaling med kryptovaluta for varer eller tjenester behandles som et salg til markedsværdien på betalingstidspunktet
• Modtagelse af staking-beloenninger beskattes som personlig indkomst på modtagelsestidspunktet, opgjort til markedsværdien
• Modtagelse af airdrops beskattes på modtagelsestidspunktet, hvis de modtages som led i en spekulativ aktivitet
• Mining-beloenninger beskattes ved modtagelse som personlig indkomst eller evt. næringsdrivende indkomst afhængig af omfanget

Omvendt er der hændelser, der ikke udløses skattemassig konsekvens:

• Køb af kryptovaluta med danske kroner: ingen skat ved selve kobet, kun ved det efterfølgende salg
• Overførsel af kryptovaluta mellem dine egne wallets eller egne konti på boerser: ingen skattemassig realisering, så længe det er de samme aktiver, der flyttes
• At holde kryptovaluta uden at saelge: urealiserede gevinster beskattes ikke under de nuværende regler. Du betaler først skat, når du faktisk saelger (realisationsbeskatning)

Et centralt begreb er "realisering". Realisationsbeskatning betyder, at skatten forfalder, når en gevinst realiseres, dvs. når du faktisk sælger eller på anden måde afstår dine kryptoaktiver. Det er i modsætning til lagerbeskatning, hvor skatten ville forfalde årsvist på basis af værdien ultimo årets ultimo, uanset om du har solgt. Lagerbeskatning er et politisk forslag, der ikke er vedtaget, og som gennemgås nærmere i afsnittet om lagerbeskatningsforslaget længere nede.

Det er også vigtigt at forstå, at kryptoskat i Danmark ikke afhænger af, hvilken børs du handler på, om det er Coinbase, Kraken, Binance eller en dansk udbyder. Skatteforpligtelsen gælder alle kryptotransaktioner, du foretager som skattepligtig i Danmark, uanset om børsen er dansk eller udenlandsk, centraliseret eller decentraliseret.

Vil du læse mere om de grundlæggende aspekter af kryptovaluta som investeringsaktiv, kan du starte med vores artikel om begynderguide til krypto eller læse vores dybdegående guide om hvad er Bitcoin.

SSL paragraf 5: Spekulationsbeskatning forklaret

Statsskatteloven paragraf 5, stk. 1, litra a fastslår, at gevinster ved salg af formuegoder, der er erhvervet i spekulationshensigt, er skattepligtige. Det er denne bestemmelse, Skattestyrelsen anvender, når den beskatter gevinster fra kryptovaluta for private investorer.

Begrebet "spekulation" har en juridisk teknisk betydning i dansk skatteret. Det handler ikke om, hvorvidt du er en dygtig investor, eller om du rent faktisk har tjent penge. Spekulation i SSL §5's forstand foreligger, når to betingelser er opfyldt samtidigt:

1. Erhvervelse med videresalgshensigt: Du har erhvervet aktivet med henblik på at sælge det igen. Kryptovaluta kobt på en børs med henblik på at opnå kursgevinst opfylder typisk dette kriterium automatisk.
2. Bevidsthed om gevinstmulighed: På erhvervelsestidspunktet var du bevidst om, at der var en mulighed for at opnå gevinst. Dette kriterium er næsten altid opfyldt for kryptovaluta, da det er et volatilt aktiv med store kursudsving i begge retninger.

Skattestyrelsen har i praksis fastslået, at køb af kryptovaluta på en børs næsten per definition opfylder betingelserne for spekulation. Det beror på den brede tillaeggelse af spekulationshensigt, når det drejer sig om volatile aktiver som kryptovaluta, der kobes med det formål at generere afkast. Du behøver ikke aktivt at have tilkendegivet, at du spekulerede, det ligger i selve karakteren af aktivet og handlingen.

Skattesatserne under SSL §5 spekulationsbeskatning er:

Konkret eksempel: Du købte 1 Bitcoin i januar 2022 for 200.000 kr. og solgte den i marts 2024 for 500.000 kr. Din gevinst er 300.000 kr. Da 300.000 kr. ligger under topskattegransen på 588.900 kr. (forudsat ingen anden personlig indkomst), beskattes gevinsten med 37 procent, svarende til 111.000 kr. i skat. Du sidder tilbage med en nettogevinst på 189.000 kr.

Et andet eksempel: Du tjener 600.000 kr. fra et fastansaettelsesforhold og har derudover en kryptogevinst på 200.000 kr. Topskattegransen er allerede overskredet af din loenindkomst. Hele kryptogevinsten på 200.000 kr. beskattes derfor med 56 procent, svarende til 112.000 kr. i skat. Nettogevinsten er kun 88.000 kr. Det er vigtigt at medregne din samlede indkomst, når du estimerer skattebyrden på kryptogevinster.

Kryptovaluta beskattes som personlig indkomst og ikke som kapitalindkomst eller aktieindkomst (med undtagelse af Bitcoin ETF, som gennemgås i afsnittet om staking og airdrops). Det er en afgørende sondring, fordi kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes efter andre satser og med andre regler. Personlig indkomst er genstand for den højeste marginalbeskatning.

SSL §5 reglerne er realisationsbaserede: skat forfalder, når gevinsten realiseres ved salg. Det er i modsætning til lagerbaserede systemer, hvor skat forfalder årligt på baggrund af værdistigninger, uanset om man har solgt. Fordelen ved realisationsbeskatning er, at du selv kan styre timing af skattebetalingen, og at du aldrig tvinges til at sælge for at betale skat af urealiserede gevinster.

Det er ligeledes vigtigt at forstå, at der ikke er et bundfradrag på kryptogevinster svarende til aktiesparekontoen eller den skattefri bundgrænse på aktieindkomst. Enhver gevinst på kryptovaluta er i princippet skattepligtig fra første krone. Du kan dog modregne tab i gevinster inden for samme indkomstår, men ikke på tværs af år, og heller ikke i andre typer indkomst.

Vil du vide mere om de specifikke kryptovalutaer, er Ethereum et godt eksempel på en kryptovaluta, der både kan udløse gevinst- og staking-beskatning, afhængig af hvordan du bruger den.

Kryptoskat-beregner: beregn din skat

Brug beregneren nedenfor til at få et hurtigt estimat af din kryptoskat. Indtast din kostpris (hvad du betalte) og salgspris (hvad du modtog), og beregneren viser din gevinst eller dit tab, den tilhørende skat, dit nettoprovenue efter skat, og fradragsværdien hvis du har et tab. Bemærk, at beregneren er illustrativ og ikke erstatter professionel raadgivning.

FIFO-metoden: først ind, først ud

FIFO er en forkortelse for "First In, First Out", på dansk "først ind, først ud". Metoden bruges til at bestemme, hvilken kostpris der skal lægges til grund, når du sælger en del af din beholdning af en bestemt kryptovaluta, og du har kobt den ad flere omgange til forskellige priser.

Princippet er, at de enheder du købte først, anses for at være dem, du sælger foerst. Det er ligegyldigt, hvilken wallet, børs eller konto de faktisk befinder sig paa. FIFO er en regnskabsmassig metode, der blot bestemmer den beregningsmassige rækkefølge, ikke den fysiske.

Skattestyrelsen kræver brug af FIFO-princippet ved opgørelse af kostpris for kryptovaluta. Det er ikke muligt frit at vælge, hvilke enheder du ønsker at anses for solgt først, i modsætning til for eksempel aktier, hvor der i visse tilfælde er mere frihed.

Lad os gennemgå FIFO-princippet trin for trin med det eksempel, der er illustreret i diagrammet ovenfor:

1. Køb 1, januar 2022: Du køber 1,0 BTC til en kurs på 200.000 kr. pr. BTC. Din samlede kostpris for Køb 1 er 200.000 kr.
2. Køb 2, juni 2022: Du køber yderligere 0,5 BTC til en kurs på 350.000 kr. pr. BTC. Kostpris for Køb 2 er 175.000 kr. (0,5 x 350.000). Du ejer nu 1,5 BTC i alt med en samlet kostpris på 375.000 kr.
3. Køb 3, marts 2023: Du køber 0,5 BTC til 400.000 kr. pr. BTC, svarende til 200.000 kr. Din samlede beholdning er nu 2,0 BTC med en samlet kostpris på 575.000 kr.
4. Salg, december 2024: Du sælger 1,0 BTC til en kurs på 600.000 kr. pr. BTC, svarende til en samlet salgspris på 600.000 kr. Under FIFO-princippet anses de først købte enheder for solgt først, dvs. hele Køb 1 (1,0 BTC @ 200.000 kr. pr. BTC) og nul enheder fra Køb 2 (da Køb 1 dækker hele salget). Kostpris for de solgte 1,0 BTC er altså 200.000 kr.
5. Gevinst: Salgspris 600.000 kr. minus kostpris 200.000 kr. = gevinst 400.000 kr. Heraf beskattes 37.000 kr. x 37% = 14.430 kr. for de første 100.000 kr. og så videre. Faktisk: 400.000 kr. under topgransen, så skat = 400.000 x 37% = 148.000 kr.
6. Restbeholdning: Du sidder nu med 0,5 BTC fra Køb 2 (kostpris 175.000 kr.) og 0,5 BTC fra Køb 3 (kostpris 200.000 kr.). Den næste gang du sælger, bruges FIFO-princippet igen, og Køb 2's enheder anses for solgt foerst.

FIFO-princippet har den konsekvens, at ældre køb med en lavere kostpris typisk giver en højere skattepligtig gevinst, når kursen er steget. Det kan være en ulempe, men det er lovens krav. For at håndtere dette korrekt er det afgørende at have styr på alle dine købsdatoer og kostpriser, presenteret i kronologisk raekkefoelge.

En praktisk konsekvens er, at du ikke kan vælge at sælge dine "dyreste" enheder først for at minimere gevinsten. FIFO er obligatorisk, og Skattestyrelsen forventer, at din opgørelse folger denne metode. Brug en regneark eller en dedikeret krypto-skatteservice til at holde styr på dine FIFO-koster, særligt hvis du har mange handler.

Et andet vigtigt aspekt ved FIFO er, at metoden gælder pr. møntenhed og pr. type, ikke på tværs af kryptovalutaer. Dine Bitcoin-beholdninger håndteres separat fra dine Ethereum-beholdninger, og FIFO-princippet anvendes uafhængigt for hver type. Bytteshandler mellem kryptovalutaer beregnes desuden ud fra markedsværdien på bytte-tidspunktet.

Skat på staking, mining og airdrops

Staking-beloenninger, mining-beloenninger og airdrops beskattes ikke efter SSL §5, men efter statsskattelovens §4, der beskatter alle indkomster, der ikke eksplicit er undtaget. Beskatningen sker på modtagelsestidspunktet, og indkomsten opgøres til markedsværdien på det tidspunkt, du modtager beloenningerne.

Det er en afgørende forskel fra SSL §5-beskatningen, der kun udløses ved salg. Med SSL §4-beskatningen opstår skatteforpligtelsen allerede ved modtagelse, uanset om du siden hen sælger, holder eller bruger de modtagne aktiver.

Staking-beloenninger

Når du staker kryptovaluta, bidrager du til valideringen af transaktioner på et proof-of-stake netværk og modtager belønninger til gengaeld. Disse belønninger er skattepligtig indkomst på modtagelsestidspunktet og beskattes som personlig indkomst med 37-56 procent afhængig af din samlede indkomst.

Eksempel: Du staker Ethereum og modtager i lobet af aret 0,1 ETH som staking-beloenninger. På de forskellige modtagelsestidspunkter var ETH værd i alt 5.000 kr. til markedsvaerdi. Disse 5.000 kr. er skattepligtig personlig indkomst og skal indberettes for det pågældende indkomstaar.

Kostprisen på de modtagne 0,1 ETH sættes til 5.000 kr. (den værdi, du er beskattet af). Sælger du efterfølgende den 0,1 ETH, beregnes din SSL §5-gevinst eller -tab i forhold til kostprisen på 5.000 kr. og den salgspris, du opnaaar. Har kursen steget til 8.000 kr., er din yderligere gevinst 3.000 kr., der beskattes som personlig indkomst.

Vil du læse mere om staking, har vi en detaljeret guide til staking, der gennemgår de tekniske aspekter og økonomiske overvejelser ved staking.

Mining-beloenninger

Mining-beloenninger behandles på samme måde som staking: de er skattepligtige som personlig indkomst på modtagelsestidspunktet. Kostprisen for minte coins sættes til markedsværdien på modtagelsestidspunktet. Sælger du efterfølgende, beregnes gevinst eller tab på baggrund af denne kostpris.

Drives mining i et storre omfang og med et erhvervsmassigt preg, kan indkomsten kvalificere som erhvervsindkomst frem for personlig indkomst. Det er en kompleks vurdering, der afhænger af omfanget, organiseringen, og hvornår virksomheden anses for at være startet. Konsulter en skatterådgiver, hvis dit mining er af et væsentligt omfang.

Airdrops

Airdrops er gratisdistributioner af kryptovaluta til wallet-ejere, typisk som led i et projekts markedsføring eller lancering. Skattemæssigt er airdrops som udgangspunkt skattepligtige som personlig indkomst ved modtagelse, hvis de modtages som led i en spekulativ aktivitet.

Er værdien af de modtagne airdrops ubetydelig, og er der ingen klar sammenhæng med en erhvervsmassig aktivitet, kan der være argumenter for, at de ikke beskattes. Men dette er et område med retslig usikkerhed, og som udgangspunkt anbefaler vi at behandle airdrops som skattepligtig indkomst, så du er på den sikre side.

DeFi og yield farming

Decentraliseret finans (DeFi) og yield farming giver anledning til de samme skattemæssige overvejelser som staking og airdrops. Når du tilføjer likviditet til en protokol og modtager belønninger, er disse belønninger skattepligtige som personlig indkomst ved modtagelse. Det gælder uanset, om du bruger Uniswap, Aave, Compound eller andre DeFi-protokoller.

DeFi-transaktioner er komplekse, og det kan være vanskeligt at holde styr på alle haendelserne. Brug en dedikeret krypto-skatteservice, der kan importere data fra dine wallets og protokoller, og som beregner skatteforpligtelserne for dig. Vil du vide mere om DeFi generelt, kan du læse vores artikel om hvad er DeFi.

Bitcoin ETF: aktieindkomst i stedet for SSL §5

En vigtig undtagelse fra SSL §5-beskatningen er investeringer i Bitcoin ETF'er (børshandlede fonde), der investerer i Bitcoin. Disse beskattes ikke som personlig indkomst efter SSL §5, men som aktieindkomst med satserne 27 procent på de første 61.000 kr. (2024) og 42 procent herover.

Aktieindkomst har en afgørende fordel sammenlignet med SSL §5-beskatning: gevinster og tab behandles symmetrisk. Har du et tab på aktieindkomst, kan tabet direkte fratrækkes i gevinster på aktieindkomst, og overskydende tab kan fremfores til modregning i fremtidige gevinster. Det er markant mere fordelagtigt end den asymmetriske tabsbehandling under SSL §5.

En Bitcoin ETF er altså skattemasssigt mere gunstig end direkte ejerskab af Bitcoin i visse tilfælde, særligt for investorer med tab. Modsat er SSL §5-satsen på 37 procent under topgransen lavere end aktieindkomstsatsen på 42 procent over bundgratens, så det afhænger af din specifikke situation.

Stablecoins er et andet område med skattemassige implikationer. Selvom stablecoins er designet til at holde en stabil værdi, behandles de stadig som kryptovaluta skattemassigt, og ethvert bytte eller salg kan udløse skatteforpligtelse. Læs mere i vores artikel om hvad er stablecoins. Vil du vide mere om Bitcoin ETF som investering, har vi en detaljeret gennemgang i vores Bitcoin ETF-artikel.

Tab og fradrag: den asymmetriske struktur

En af de mest kritiske aspekter ved kryptoskat i Danmark er den asymmetriske behandling af gevinster og tab. Det er det emne, der overrasker mange investorer, og som kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke er forberedt.

Asymmetrien består i folgende: gevinster ved salg af kryptovaluta beskattes som personlig indkomst med 37-56 procent. Tab ved salg giver derimod kun et ligningsmassigt fradrag, som har en langt lavere skatteværdi, typisk ca. 25,6 procent afhængig af kommuneskat. Det betyder, at skat på gevinster og værdien af fradrag for tab er ulige, sådan at staten tager en storre andel af dine gevinster, end den kompenserer dig for dine tab.

Det er altså muligt at ende med at betale skat i et år, hvor din samlede kryptoportefolje er gået i minus, hvis du både har realiserede gevinster og realiserede tab. Det sker, fordi gevinster beskattes højere end tab giver fradrag.

Modregning af tab i gevinster

Inden for samme indkomstår kan du modregne tab i gevinster. Har du både en Bitcoin-gevinst på 200.000 kr. og et Ethereum-tab på 80.000 kr., er din nettobeskattede indkomst fra krypto 120.000 kr. Du betaler altså skat af nettoresultatet inden for samme type (SSL §5 aktiver).

Det er dog kun muligt at modregne tab i gevinster inden for same kategori. Du kan ikke modregne et kryptotab i din lønindkomst, og du kan heller ikke fremføre uudnyttede kryptotab til fremtidige indkomstaar. Tabet "forsvinder" skat-mæssigt, hvis du ikke har tilsvarende gevinster i det samme indkomstaar.

Indberetning af tab: Rubrik 58

Tab på kryptovaluta efter SSL §5 indberettes i rubrik 58 på din årsopgørelse i TastSelv. Gevinster indberettes i rubrik 20. Det er vigtigt at indberette bade gevinster og tab, også selvom du ikke skylder nogen skat. Fradraget for tab gives automatisk, når tabet er korrekt indberettet.

Tab-hoestvning (tax-loss harvesting)

Fordi tab kun kan modregnes i gevinster inden for samme indkomstår, anvender mange investorer en strategi kaldet tax-loss harvesting. Det bestar i at realisere tab på kryptopositioner, der har tabt værdi, inden udgangen af indkomståret, så tabet kan modregnes i eventuelle gevinster.

En vigtig pointe er dog, at du straks kan genoebkobe den kryptovaluta, du har solgt med tab. Der er ikke en dansk pendant til USA's "wash sale rule", der forbyder genoebkoeb inden for 30 dage. Du kan altså sælge og straks genoebkobe, realisere tabet skattemassigt, og fastlåse en ny (lavere) kostpris. Strategien kræver dog disciplin og god bogforing.

Vær opmærksom på risikoen ved kryptoinvesteringer generelt. Vores artikel om risici ved krypto gennemgår de centrale risici, du bør kende, inden du investerer.

Indberetning til SKAT: trin for trin

Du er som dansk skatteyder forpligtet til at indberette alle skattepligtige kryptotransaktioner i din aarsopgoerelse. Det galder uanset om din børs automatisk indberetter til Skattestyrelsen eller ej. Automatisk indberetning via DAC8 erstatter ikke dit eget ansvar for at sikre, at tallene er korrekte.

Sådan indberetter du via TastSelv

1. Opgør dine handler: Beregn samlet gevinst og tab for alle dine kryptotransaktioner i indkomstaaret. Brug FIFO-princippet til at fastsætte kostpris for delvise salg. Inkluder gebyrer i anskaffelses- og afstaelsessummen.
2. Log ind på TastSelv: Gå til skat.dk og log ind med MitID. Find din årsopgørelse for det relevante indkomstaar.
3. Rubrik 20 (gevinster): Indberetter din samlede skattepligtige gevinst fra kryptovaluta-handel i rubrik 20 under "Anden personlig indkomst". Gælder gevinster fra SSL §5-handler.
4. Rubrik 58 (tab): Indberetter dit samlede tab fra kryptovaluta i rubrik 58 under "Tab ved salg af aktiver, der er erhvervet som led i spekulation". Fradraget gives automatisk.
5. Staking og airdrops: Modtagne staking-beloenninger og airdrops indberettes som personlig indkomst (ikke i rubrik 20). Angiv belobet under "Anden personlig indkomst" på aarsopgoerelsen.
6. Godkend og indsend: Gennemgå din samlede årsopgørelse og indsend den. Fristen er normalt 1. maj for personlige skatteydere.

Dokumentationskrav

Skattestyrelsen kan bede om dokumentation for dine kryptotransaktioner. Du skal derfor opbevare dokumentation i mindst 5 år efter udløbet af det relevante indkomstaar. Følgende skal gemmes for hver transaktion:

• Dato og tidspunkt for køb og salg
• Type og mængde af kryptovaluta (f.eks. 0,5 BTC)
• Kurs i danske kroner på transaktionsdatoen (dokumenteret via børsen eller en palidelig kurshistorik)
• Samlede kostpris og salgspris inkl. handelsgebyrer
• Beraegning af gevinst/tab med FIFO-metoden
• Kvitteringer og transaktionshistorik fra børser og wallets
• For staking og airdrops: dato og værdi i DKK på modtagelsestidspunktet

Den bedste maaede at håndtere dokumentation på er at eksportere transaktionshistorik fra dine børser løbende, gerne månedligt eller kvartalsvist, og opbevare det sikkert. Vent ikke til udgangen af året, da mange børser begrænser adgangen til historiske data, og kursdata fra tidligere perioder kan være svære at fremskaffe.

Hvad sker der, hvis du ikke indberetter?

Undladelse af at indberette kryptoskattepligtig indkomst er skattesvig, hvis det sker bevidst, og groft forsømmelse, hvis det sker uagsomt. Konsekvenserne kan vaere:

• Skattemassig genoptagelse i op til 3 aar (ordinær frist) eller op til 10 år ved skattesvig
• Rentetillæg og boder for manglende eller for sen indberetning
• Skønsmæssig ansættelse af skat, hvis Skattestyrelsen ikke kan verificere dine transaktioner
• I graavere tilfaelde: strafferetlig forfolgelse for skattesvig

Med DAC8-indberetningerne, der er trådt i kraft fra og med indkomståret 2026, har Skattestyrelsen langt bedre adgang til oplysninger om dine kryptotransaktioner på regulerede boerser. Det er blevet vasentlig sværere at undgå opdagelse, og det er vigtigt at understrege, at rektificering og korrekt indberetning altid er den rigtige vej.

Lagerbeskatning: et politisk forslag, der ikke er vedtaget

Lagerbeskatning er et system, hvor du beskattes årligt af værdistigninger på dine kryptoaktiver, uanset om du har solgt dem eller ej. Det er i modsætning til den nuværende realisationsbaserede model, hvor skat kun forfalder, når du faktisk saelger.

Skattelovrådets rapport fra 2024 anbefalede, at Danmark bør overveje at indføre lagerbeskatning for kryptoaktiver, bl.a. med argumentet om at reducere den asymmetriske behandling af gevinster og tab og sikre en mere løbende skattebetaling. Rapporten pegede på, at den eksisterende asymmetri under SSL §5 er problematisk, og at lagerbaseret beskatning ville give en mere symmetrisk og praediktabel model.

Et konkret lovforslag har imidlertid ikke været fremsat i Folketinget. Forslaget er gentagne gange blevet omtalt som "under overvejelse" og "udskudt", men pr. dags dato er ingen lov vedtaget, og der er ingen ikrafttraedelsesdato. De nuværende regler om realisationsbeskatning under SSL §5 fortsætter uændret, indtil en ny lov måtte blive vedtaget og træde i kraft.

Det er vigtigt at være præcis på dette punkt, fordi mange medier og artikler har omtalt forslaget på en måde, der kan få læsere til at tro, at lagerbeskatning allerede gaelder. Det goelder ikke. Hvis du har opgjort din kryptoskat ud fra en forestilling om, at du skal beskattes af urealiserede gevinster, er det forkert. Du betaler kun skat, når du saelger.

Hvad ville lagerbeskatning konkret indebære, hvis det en dag vedtages? Typiske elementer i et lagerbeskatningssystem for krypto:

• Årlig beskatning baseret på værdien af dine kryptoaktiver ved årets udgang sammenlignet med værdien ved årets begyndelse
• Mulighed for at modregne tab i gevinster på en mere symmetrisk måde end i dag, evt. med mulighed for fremførsel af uudnyttede tab
• En overgangsordning for de aktuelt ejede beholdninger, der fastslaer den skattemassige indgangsværdi
• Muligvis en længere implementeringsperiode for at give skatteyderne tid til at indrette sig

Skatteministeriet har som udgangspunkt adresseret to centrale udfordringer ved en eventuel overgang til lagerbeskatning: likviditetsproblemer (at folk skal betale skat af gevinster, de endnu ikke har realiseret, og måske ikke har kontanter til at betale) og kompleksiteten ved at værdiansætte illikvide kryptovalutaer.

Vi anbefaler at følge nyhederne fra Skatteministeriet og skat.dk tsat for opdateringer om eventuelle lovforslag. Så længe ingen ny lov er vedtaget, gælder de nuværende regler. Vi opdaterer denne guide, hvis der sker aendringer.