Spring til indholdet
    Børser4 min læsetid

    Hvorfor skal du bruge MitID på en kryptobørs? KYC forklaret

    Hvorfor skal du bruge MitID og bekræfte din identitet på en kryptobørs? Se hvad KYC er, hvilke oplysninger du skal give, om det er sikkert, og hvorfor det beskytter dig.

    Publiceret: 24. april 2026Opdateret: 25. juni 2026Af Kryptoinvestoren Redaktion

    Når du opretter en konto på en dansk eller EU-reguleret kryptobørs i 2026, er identitetsverifikation det første reelle skridt. Proceduren hedder KYC – Know Your Customer – og er et juridisk bindende krav for alle godkendte udbydere. I Danmark sker det oftest via MitID, der siden 2021 har erstattet NemID og nu udgør landets primære digitale legitimationsløsning med eIDAS-sikringsniveauet "høj" (LoA High).

    Bag proceduren ligger et komplekst net af EU-direktiver, dansk lovgivning og internationale standarder, der tilsammen skal hindre hvidvask, terrorfinansiering og skattesvig. Denne artikel gennemgår reglerne grundigt: hvilke love der pålægger børsen at kende dig, hvilke niveauer der eksisterer, hvad du skal dokumentere, og hvad der sker, hvis du nægter at give oplysningerne. AMLD6, MiCA, Travel Rule, DAC8 – alle de regulatoriske lag, der former hverdagen for enhver kryptoinvestor i Danmark, er forklaret her.

    KYC er også det punkt, der adskiller lovlige platforme fra uregulerede. En børs, der springer identitetsverifikation over, opfylder ikke kravene i hvidvaskloven og er sandsynligvis ikke registreret hos Finanstilsynet. Læs mere om, hvad der kendetegner en lovlig kryptobørs, i vores guide til lovlige kryptobørsers CASP-registrering.

    Kort fortalt

    • KYC er lovkrav efter hvidvaskloven §§ 11–21 og MiCA-forordningens artikel 83.
    • MitID giver eIDAS LoA High – det højeste identifikationsniveau i EU – og er tilstrækkeligt til basis-KYC på danske børser.
    • Tre KYC-niveauer: basis (op til 7.450 kr. pr. transaktion), udvidet (op til 111.800 kr.) og forhøjet (ubegrænset, med compliance-gennemgang).
    • AMLD6 skærpede straffe og udvidede forbrydelseskatalog gælder for alle EU-regulerede børser fra 2021.
    • Dine data opbevares i minimum 5 år efter kundeforholdets ophør (hvidvaskloven § 30).
    • Fra 1. januar 2026 indberetter børser automatisk dine transaktioner til Skattestyrelsen via DAC8-direktivet.
    • Travel Rule (TFR-forordningen): ved overførsler over 7.450 kr. skal børsen sende afsender- og modtageroplysninger til den modtagende institution.

    Hvorfor kræver kryptobørser KYC?

    KYC er ikke noget, den enkelte børs har opfundet for at genere sine kunder. Det er et krav i en række overlappende retsakter, der i Danmark forpligter enhver finansiel aktør – herunder kryptoudbydere – til at kende sine kunder, inden der handles. De overordnede formål er tre: bekæmpelse af hvidvask, hindring af terrorfinansiering og forebyggelse af skattesvig.

    Uden KYC ville kryptovaluta udgøre en ideel kanal for at flytte penge uden myndighedernes viden. Blockchain-transaktioner er pseudonyme – de kobler ikke automatisk en transaktion til en reel person. KYC-proceduren lukker dette hul for regulerede platforme: børsen ved, hvem du er, og den har dokumentationen til at bevise det over for myndighederne, hvis de spørger.

    Regulatorisk konsekvens af manglende KYC

    En børs, der bevidst undlader KYC, risikerer inddragelse af sin Finanstilsynet-registrering, bøder på op til 5 % af den samlede omsætning (MiCA-rammen) og strafferetlig forfølgelse af de ansvarlige direktører. Finanstilsynet kan desuden nedlægge forbud mod videre drift med øjeblikkelig virkning. Se Finanstilsynets advarselsliste for platforme, der ikke lever op til kravene.

    Den regulatoriske pligt gælder ikke kun ved kontooprettelse. Hvidvasklovens § 15 kræver løbende kundekendskab: børsen skal til enhver tid have opdaterede og verificerede oplysninger om dig. Det betyder, at udløbne dokumenter, ændrede adresser og ændrede formuesituationer skal opdateres, og at børsen aktivt kan bede dig om ny dokumentation, selv år efter din kontooprettelse.

    Det juridiske retsgrundlag: AMLD6, MiCA og hvidvaskloven

    De vigtigste retsakter, der tilsammen udgør den regulatoriske ramme for KYC på kryptobørser i Danmark og EU, er:

    RetsaktIkrafttrædenKYC-relevansKilde
    Hvidvaskloven (LOV nr. 651/2017)2017 (ændret 2021)§§ 11–21 KYC-krav, § 30 opbevaring, § 7 kryptoudbydereRetsinformation.dk
    AMLD6 (EU 2018/1673)2021Udvidet forbrydelseskatalog, skærpede straffe, ansvarlig personEUR-Lex
    MiCA (EU 2023/1114)30. december 2024Art. 83 KYC for CASP'er, autorisationskrav art. 60–76EUR-Lex
    TFR-forordningen (EU 2023/1113)30. december 2024Travel Rule ved overførsler > 7.450 kr.EUR-Lex
    DAC8 (EU 2023/2226)1. januar 2026Automatisk skatteindberetning, kræver KYC som forudsætningSkattestyrelsen
    eIDAS 2 (EU 2024/1183)2024Ramme for MitID / nationale eID-løsninger, LoA-niveauerEUR-Lex

    Hvidvaskloven er den centrale danske implementering af EU's 4. og 5. hvidvaskdirektiv (4AMLD og 5AMLD). Paragraf 11–21 indeholder kundekendskabskravene (KYC-krav), der pålægger alle omfattede virksomheder at identificere og verificere kunden ved etablering af forretningsforbindelsen. Paragraf 7 udvider anvendelsesområdet til at gælde udbydere af virtuelle valutaer og kryptoaktiver, hvilket betyder, at Finanstilsynet-registrerede kryptobørser er juridisk forpligtede til at gennemføre KYC, inden en konto kan bruges til handel.

    Læs vores dybdegående gennemgang af hvidvasklovens krav til kryptobørserne for en detaljeret paragrafgennemgang.

    MitID på kryptobørsen – sådan fungerer det

    MitID er Danmarks nationale digitale identitetsløsning og opfylder eIDAS-forordningens krav til sikringsniveauet "høj" (Level of Assurance High), som er det højeste niveau i EU's elektroniske identifikationsramme. For kryptobørser er dette afgørende: en MitID- godkendelse leverer en kryptografisk signeret attest, som børsen kan lagre som dokumentation for, at du er verificeret i overensstemmelse med hvidvasklovens § 11.

    Hvad betyder eIDAS LoA High?

    eIDAS Level of Assurance High betyder, at identiteten er verificeret med et meget pålideligt niveau, og at den pågældende er bundet til den identitet via en stærk autentificeringsfaktor (noget du har + noget du ved eller er). MitID opfylder dette via kombinationen af MitID-appen med biometri og din tilknyttede CPR-baserede brugeridentitet. For kryptobørser er LoA High den foretrukne standard, da den opfylder selv strenge risikobaserede KYC-krav.

    MitID vs. manuel dokumentverifikation

    ParameterMitIDPas + selfie (manuel)Pas + liveness (auto)
    eIDAS-niveauLoA HighLoA Substantial (typisk)LoA Substantial–High
    BehandlingstidUnder 1 minut1–24 timer2–10 minutter
    DatakildeCPR-registeret via NetsBrugerens eget dokumentBrugerens eget dokument + OCR
    Risiko for dokumentforfalskningMeget lavModeratLav
    Kræver dansk CPRJaNejNej
    Bruges afCoinify, Northcrypto m.fl.Nogle internationale børserBinance, Kraken, Coinbase m.fl.

    For internationale børser, der ikke har MitID-integration, sker verifikationen typisk via billede af pas kombineret med selfie og i visse tilfælde liveness-kontrol (ansigts- scanning i realtid via Onfido, Jumio eller Veriff). Disse løsninger godkendes af de fleste børser som tilstrækkelige til basis-KYC, men processen er langsommere og afhænger af manuel gennemgang i travle perioder.

    Du kan læse mere om, hvad der karakteriserer sikre og lovlige børser i vores samlede guide til kryptobørser i Danmark.

    De tre KYC-niveauer: basis, udvidet og forhøjet

    Hvidvaskloven kræver ikke, at alle kunder behandles ens. Den risikobaserede tilgang, som EBA-retningslinjerne (EBA/GL/2021/02) anbefaler, og som Finanstilsynet foreskriver i sin vejledning, indebærer, at KYC skaleres efter kundens risikoprofil. Vælg et niveau nedenfor for at se de specifikke krav og grænser.

    Vælg et KYC-niveau ovenfor for at se krav og handelsgrænser.

    Vigtigt: Selv om du starter med basis-KYC, kan børsen til enhver tid bede om supplerende dokumentation, hvis compliance-afdelingen vurderer, at din aktivitet kræver en opgradering. Det er et krav i hvidvasklovens § 15 om løbende overvågning.

    Trin-for-trin: gennemfør din KYC-verifikation

    Her er en praktisk gennemgang af MitID-verifikationsprocessen på en dansk eller EU-reguleret kryptobørs. Klik på hvert trin for at se, hvad du kan forvente – og hvad du bør have klar, inden du starter.

    1

    Opret konto med e-mail

    Estimeret tid: 2–3 minutter

    Angiv din e-mailadresse og vælg en stærk adgangskode. Bekræft e-mailen via det aktiveringslink, børsen sender. Du kan ikke indbetale eller handle, inden KYC er gennemført på de fleste børser.

    Praktisk tip

    Brug en dedikeret e-mailadresse til kryptobørser og aktiver to-faktor-godkendelse straks.

    Typiske afvisningsårsager og løsninger

    • For mørkt billede: Brug naturligt lys og hold kameraet stille.
    • Udløbet pas: Tjek altid udløbsdatoen inden du starter processen.
    • Navn matcher ikke: Dit fulde navn på ID skal stemme overens med bankens registrering.
    • Adresse ikke opdateret: Opdater adressen på borger.dk inden verifikation.
    • VPN aktivt: Sluk VPN, da det kan udløse geografisk blokering af KYC-systemet.

    KYC-krav på danske og internationale børser

    KYC-procedurer varierer mærkbart på tværs af børser. Herunder er en oversigt over typiske KYC-krav og -grænser for de mest anvendte børser i Danmark i 2026. Tallene er vejledende og kan ændre sig. Tjek altid den aktuelle KYC-politik på børsens hjemmeside.

    BørsMitID-supportBasis-grænseUdvidet-grænseBehandlingstid (basis)Regulering
    CoinifyJa7.450 kr.111.800 kr.Øjeblikkelig (MitID)Finanstilsynet / MiCA
    NorthcryptoJa7.450 kr.74.500 kr.Øjeblikkelig (MitID)Finanstilsynet
    KrakenNej (pas/ID)7.450 kr.111.800 kr.5–30 minutter (auto)MiCA (EU)
    CoinbaseNej (pas/ID)7.450 kr.Ubegrænset m. EDD2–15 minutter (auto)MiCA (EU)
    BinanceNej (pas/ID)7.450 kr.74.500 kr.5–30 minutter (auto)MiCA (EU)
    BitstampNej (pas/ID)7.450 kr.111.800 kr.1–24 timer (manuel)MiCA (EU)

    Kilde: Børsernes egne KYC-politikker og Finanstilsynets registre (august 2026). Grænsebeløb er omregnet fra EUR til DKK til kursen 7,45 DKK/EUR. Faktiske grænser kan variere.

    For en dybere sammenligning af børserne i Danmark, herunder gebyrer og handelspar, se vores guide til den bedste kryptobørs i Danmark.

    AMLD6 og AML-krav: hvad børserne skal overholde

    EU's 6. hvidvaskdirektiv (AMLD6, direktiv 2018/1673/EU), der trådte i kraft i alle EU-lande den 3. december 2021, medførte markante skærpelser i den strafferetlige bekæmpelse af hvidvask. For kryptobørser er de vigtigste ændringer:

    • 1.Udvidet forbrydelseskatalog: AMLD6 tilføjer cyberforbrydelser og miljøforbrydelser til listen over primærforbrydelser, der kan generere hvidvaskbart udbytte. Det betyder, at kryptobørser skal screene for midler fra en bredere vifte af ulovlige aktiviteter.
    • 2.Ansvar for juridiske personer: Virksomheder kan nu holdes direkte ansvarlige for hvidvask begået af medarbejdere, uden at myndighederne først skal bevise, at en specifik person i ledelsen stod bag.
    • 3.Skærpede minimumsstraffe: Minimumsfængselsstraffen for hvidvask hæves til 4 år i de alvorligste tilfælde.
    • 4.Tværnational samordning: Styrket EU-samordning af efterforskning og retsforfølgning, herunder kompetencekonflikter ved grænseoverskridende sager.

    AML-programmet på en reguleret kryptobørs

    Et fuldt AML-program på en kryptobørs er langt bredere end blot KYC ved kontooprettelse. Det inkluderer løbende transaktionsovervågning, screening mod internationale sanktionslister og automatiseret indberetning ved mistanke. Nedenstående overblik viser, hvad et lovmedholdeligt AML-program skal indeholde.

    Kerneelementer i et AML-program

    • KYC ved onboarding – identificer og verificer kunden (hvidvaskloven §§ 11–14).
    • Løbende kundekendskab – opdater dokumentation løbende (§ 15).
    • Risikoklassificering – tildel hver kunde en risikovurdering (lav/middel/høj).
    • Transaktionsovervågning – automatiseret screening af alle transaktioner.
    • Sanktionsscreening – OFAC, EU- og FN-sanktionslister kontrolleres ved hver transaktion.
    • STR-indberetning – mistankindberetning til SØIK ved rimelig grund til mistanke.
    • Intern revision og uddannelse – complianceansvarlig, løbende medarbejdertræning.

    Finanstilsynet fører tilsyn med, at kryptobørser har et effektivt AML-program. Ved overtrædelse kan tilsynet udstede påbud, offentliggøre navne på overtrædende selskaber og inddrage registreringen. Læs mere om de CASP-godkendte børser på vores liste over CASP-godkendte børser.

    MiCA og CASP-registrering: ny EU-regulering

    EU's Markets in Crypto-Assets-forordning (MiCA, EU 2023/1114) trådte i fuld kraft den 30. december 2024 og udgør den første sammenhængende EU-regulering af kryptomarkedet. MiCA indfører begrebet CASP (Crypto-Asset Service Provider) og stiller en lang række krav til godkendelse, kapital og KYC-procedurer for alle udbydere, der henvender sig til kunder i EU.

    MiCA artikel 83: KYC-krav for CASP'er

    MiCA artikel 83 kræver, at alle CASP'er implementerer politikker og procedurer for kundekendskab, der er proportionale med risikoniveauet. CASP'er skal:

    • Identificere og verificere kunden inden etablering af forretningsforbindelsen.
    • Foretage risikobaseret kundediligence (CDD) proportionalt med kundens risikoprofil.
    • Gennemføre forhøjet due diligence (EDD) for PEP'er og kunder fra højrisikojurisdiktioner.
    • Opdatere KYC-dokumentation løbende ved ændringer i kundens risikoprofil.
    • Bevare dokumentation i mindst 5 år jf. hvidvasklovens § 30.

    MiCA vs. den tidligere nationale regulering

    ParameterFør MiCA (national registrering)Efter MiCA (CASP-godkendelse)
    Geografisk rækkeviddeKun i registreringslandetHele EU med ét pas ("passporting")
    KYC-standarderNationale variationerHarmoniserede EU-standarder
    KapitalkravNationale minimumsbeløbMiCA art. 67–70: 50.000–150.000 EUR
    TilsynsmyndighedNational (Finanstilsynet i DK)National + ESMA/EBA koordinering
    Sanktioner ved overtrædelseNationale sanktionerOp til 5 % af global omsætning
    Stablecoin-reguleringIngen specifik reguleringEMT og ART kræver separat godkendelse

    MiCA medfører, at en børs godkendt i ét EU-land i princippet kan tilbyde ydelser i alle EU-lande med ens KYC-standarder. Det er en stor ændring fra den hidtidige situation, hvor nationale regler varierede markant. For danske investorer betyder det, at en MiCA-godkendt børs med base i f.eks. Irland eller Malta nu kan betjene dem på lovlig vis med samme KYC-krav som en dansk børs.

    Data og GDPR: opbevaring og dine rettigheder

    Når en kryptobørs behandler dine personoplysninger som led i KYC, er det underlagt databeskyttelsesforordningen (GDPR). Det centrale spørgsmål er altid: hvad er retsgrundlaget for behandlingen? GDPR artikel 6(1)(c) tillader behandling, når det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse – og hvidvaskloven er netop en sådan forpligtelse.

    DatatypeRetsgrundlagOpbevaringstidKan slettes?
    Navn, fødselsdato, adresseGDPR art. 6(1)(c) + hvidvaskloven § 11Min. 5 år efter ophør (§ 30)Nej, ikke i perioden
    Pas/ID-kopi og selfieGDPR art. 6(1)(c), evt. art. 9(2)(g)Min. 5 år efter ophørNej i forpligtelsesperioden
    TransaktionshistorikGDPR art. 6(1)(c) + hvidvaskloven § 305 år fra transaktionsdatoNej – sendes til myndigheder ved mistanke
    Fondskilde-dokumentationGDPR art. 6(1)(c) + hvidvaskloven § 195 år efter seneste brugNej, del af compliance-arkiv
    Intern risikovurderingGDPR art. 6(1)(c) + art. 6(1)(f)5 år efter ophør, længere ved mistankeNej, berettiget interesse
    Biometrisk data (liveness)GDPR art. 9(2)(g) + hvidvasklovenSlettes typisk efter verifikationJa, efter verificering afsluttet

    Retten til at blive glemt (GDPR artikel 17) er begrænset for KYC-relaterede data, fordi hvidvasklovens opbevaringspligt går forud. Datatilsynet har bekræftet denne fortolkning i vejledning fra 2023. Børsen kan altså afvise en begæring om sletning, så længe opbevaringsfristen på 5 år ikke er udløbet.

    Du har dog fortsat ret til indsigt (GDPR artikel 15) og ret til berigtigelse (artikel 16). Mener du, at dine oplysninger behandles ulovligt, kan du klage til Datatilsynet. Se vores artikel om GDPR og krypto: dine rettigheder over for Datatilsynet.

    5-årig opbevaringspligt (hvidvaskloven § 30)

    Hvidvaskloven § 30 pålægger alle forpligtede enheder at opbevare KYC-dokumentation – herunder kopier af identitetsdokumenter og registreringer af transaktioner – i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør. For transaktioner regnes fristen fra transaktionens gennemførelsesdato. Lukker du din konto i 2026, opbevarer børsen dine oplysninger til mindst 2031. Denne forpligtelse er begrundet i, at myndighederne skal kunne rekonstruere transaktionssporet ved eventuelle efterforskninger.

    DAC8: automatisk skatteindberetning fra 2026

    EU's DAC8-direktiv (direktiv 2023/2226/EU) kræver, at alle EU-regulerede kryptobørser fra 1. januar 2026 automatisk indberetter kunders transaktioner og saldooplysninger til skattemyndighederne i det relevante EU-land. For danske brugere modtager Skattestyrelsen en årlig rapport med dine realiserede gevinster, tab og saldo fra alle EU-regulerede børser.

    DAC8-indberetningen er kun mulig, fordi børserne har gennemført KYC og kan knytte transaktionerne til en specifik person med CPR-nummer. Uden KYC ville DAC8 ikke kunne fungere i praksis. Det er én af grundene til, at myndighederne presser på for at sikre, at alle regulerede børser har fuldt verificerede kunder.

    Hvad indberettes automatisk til Skattestyrelsen?

    DatakategoriHvad indberettesHyppighed
    Realiserede gevinster/tabSalgsbeløb, kostpris og nettogevinst/-tab pr. aktivÅrligt (pr. 31. januar)
    Indbetalinger til børsSamlede fiat-indbetalinger fra bank i kalenderåretÅrligt
    Udbetalinger fra børsSamlede fiat-udbetalinger til bank i kalenderåretÅrligt
    Årsultimo-saldoMarkedsværdi af alle kryptoaktiver pr. 31. decemberÅrligt
    Staking/mining/airdropsModtaget krypto via staking, mining eller airdropsÅrligt
    PersonoplysningerNavn, CPR-nummer, adresse, skatteidentifikationsnummerÅrligt

    Decentrale børser (DEX) som Uniswap og dYdX er ikke underlagt DAC8 på samme måde som centraliserede børser, da de ingen central operatør har til at indberette brugerdata. Det betyder ikke, at handel på DEX er skattebefriende: du er stadig forpligtet til selv at indberette gevinster og tab til Skattestyrelsen.

    Læs vores fulde gennemgang af DAC8-direktivet og automatisk skatteindberetning for en komplet oversigt over, hvad der indberettes, og hvad det betyder for din årsopgørelse fra 2026.

    Hvad sker der, hvis du nægter KYC?

    Hvidvaskloven giver ikke borgerne mulighed for at undlade KYC og alligevel handle på en lovlig børs. Børsen er lovpålagt til ikke at etablere eller opretholde et kundeforhold, hvis KYC-kravene ikke kan opfyldes. I praksis betyder det:

    Afvisning ved oprettelse

    Kan du ikke eller vil du ikke gennemføre basis-KYC, oprettes kontoen ikke. Der sker ingen behandling af penge, og eventuelle forudbetalinger returneres.

    Handelssuspension for eksisterende kunder

    Nægter du at opfylde en opgradering til udvidet eller forhøjet KYC, når børsen vurderer det nødvendigt, suspenderes din handelsadgang typisk med øjeblikkelig virkning, men du bevarer indlæsnings- og visningsadgang.

    Midler tilbageholdes i op til 30 dage

    Dine krypto- og fiatmidler kan tilbageholdes i en periode på typisk op til 30 dage, mens børsen forsøger at afklare situationen. I den periode kan børsen være forpligtet til at indberette situationen til SØIK, hvis der er rimelig grund til mistanke om hvidvask.

    Midler frigives til bankkontoen

    Når 30-dages perioden udløber, og der ikke er konkret mistanke, er børsen forpligtet til at fremsende dine midler til din bekræftede bankkonto. Er du uenig i børsens handlinger, kan du klage til det relevante klagenævn.

    Hvis du har problemer med en børs' behandling af dine midler, kan du læse om dine muligheder i vores guide til klage over en kryptobørs. Du kan også kontrollere, om børsen optræder på Finanstilsynets advarselsliste.

    Kilder og videre læsning

    Artiklens regulatoriske indhold er baseret på følgende officielle retsakter og vejledninger. Alle links er til officielle EU- og danske myndighedskilder.

    Retsinformation.dk

    Hvidvaskloven (LOV nr. 651 af 8. juni 2017 med ændringer)

    §§ 11–21 kundekendskabskrav, § 30 opbevaringspligt, § 7 kryptoudbyderes forpligtelser.

    EUR-Lex

    AMLD6 – Direktiv (EU) 2018/1673

    EU's 6. hvidvaskdirektiv. Udvidet forbrydelseskatalog, skærpede minimumssanktioner og virksomheders strafansvar. Ikrafttræden: 3. december 2021.

    EUR-Lex (MiCA)

    Forordning (EU) 2023/1114 (MiCA)

    Art. 83 KYC-krav for CASP'er, art. 60–76 autorisationskrav, art. 67–70 kapitalkrav. Ikrafttræden: 30. december 2024.

    EUR-Lex

    TFR-forordningen (EU) 2023/1113 – Transfer of Funds Regulation

    Travel Rule-implementering i EU. Informationskrav ved kryptooverførsler over 1.000 EUR. Ikrafttræden: 30. december 2024.

    Finanstilsynet

    Vejledning om hvidvask og kryptoudbydere (2023)

    Finanstilsynets vejledning om KYC- og AML-krav for kryptoudbydere registreret i Danmark. Indeholder krav til risikovurdering og kundekendskabsprocedurer.

    Skattestyrelsen

    DAC8 og kryptoindberetning fra 2026

    Skattestyrelsens vejledning om automatisk indberetning af kryptotransaktioner via DAC8-direktivet (EU 2023/2226) fra 1. januar 2026.

    EUR-Lex

    DAC8 – Direktiv (EU) 2023/2226

    8. revision af direktivet om administrativt samarbejde (DAC). Automatisk udveksling af oplysninger om kryptoaktiver.

    EUR-Lex (eIDAS 2)

    eIDAS 2 – Forordning (EU) 2024/1183

    Revideret ramme for elektronisk identifikation. Sikringsniveauerne LoA Low, Substantial og High. Grundlag for MitID-godkendelsens retlige status.

    Finanstilsynet

    CASP-register: kryptoudbydere registreret i Danmark

    Finanstilsynets opdaterede register over kryptoudbydere (CASP'er) med aktiv registrering i Danmark.

    Relaterede artikler

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvorfor skal jeg bruge MitID på en kryptobørs?
    For at bekræfte, hvem du er. Det er et lovkrav, der skal forhindre hvidvask og svindel, og MitID er en nem og sikker måde at gøre det på.
    Hvad er KYC?
    Know Your Customer, altså kend din kunde. Det betyder, at børsen skal bekræfte din identitet, før du kan handle.
    Hvilke oplysninger skal jeg give?
    Typisk navn, fødselsdato og adresse, samt bekræftelse med MitID eller legitimation. Ved større beløb kan der blive spurgt om, hvor pengene kommer fra.
    Er det sikkert?
    En godkendt børs skal beskytte dine oplysninger efter reglerne om persondata. Brug kun en børs, der er under tilsyn, og slå to-faktor-godkendelse til.
    Kan jeg bruge en børs uden KYC?
    Det bør du undgå. En platform uden KYC er som regel ikke lovlig, og du mangler den beskyttelse, tilsynet giver.
    Kan jeg bruge et udenlandsk pas i stedet for MitID?
    Ja. De fleste børser accepterer et gyldigt nationalt pas eller EU-udstedt identitetskort som alternativ til MitID. Processen tager typisk længere tid, da dokumentet skal scannes og verificeres via OCR og biometrisk matching. For statsborgere uden for EU accepteres passet typisk alene, men børsen kan kræve yderligere bopælsdokumentation som f.eks. et nyligt bankbrev eller en officiel kommunemeddelelse.
    Deler børsen mine KYC-oplysninger med staten automatisk?
    Ikke automatisk og ikke som standard. Børsen deler kun oplysninger med myndighederne, hvis der er konkret mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering (indberetning til Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet – SØIK), eller hvis myndighederne fremsender en retskendelse. Fra 2026 sker der dog automatisk indberetning af transaktionsdata til Skattestyrelsen via DAC8-direktivet – men dette er en separat skattemæssig indberetningsforpligtelse, ikke en del af KYC-processen.
    Hvad er forskellen på KYC og AML?
    KYC (Know Your Customer) er den specifikke proces med at identificere og verificere kundens identitet samt formål med kontoforholdet. AML (Anti-Money Laundering) er det bredere regime, der bekæmper hvidvask og terrorfinansiering. KYC er ét redskab i AML-værktøjskassen. AML-programmet på en børs omfatter desuden løbende transaktionsovervågning, rapportering af mistænkelige transaktioner (STR – Suspicious Transaction Reports), intern risikovurdering og medarbejderuddannelse.
    Kan en børs afvise mig, selvom jeg har gyldigt MitID?
    Ja. Børsen kan afvise dig på baggrund af en risikobaseret screening, selv om din identitet er bekræftet. Det kan ske, fordi dit bopælsland er på en FATF-højriskoliste, fordi du er klassificeret som PEP (politisk eksponeret person), fordi din erklærede investeringsaktivitet ikke stemmer overens med de angivne midlers oprindelse, eller fordi børsen vurderer, at risikoprofilen overstiger dens risikoappetit. En afvisning skal være sagligt begrundet i lov og intern risikovurdering.
    Hvad er en PEP, og påvirker det min KYC?
    En politisk eksponeret person (PEP) er en person, der beklæder eller inden for de seneste 18 måneder har beklædt en fremtrædende offentlig stilling – f.eks. minister, borgmester, bestyrelsesmedlem i en statslig virksomhed, højesteretsdommer, ambassadør eller general. PEP-status udløser automatisk krav om forhøjet kundekendskab (Enhanced Due Diligence – EDD) og løbende skærpet overvågning i henhold til hvidvasklovens § 19. Det gælder også nære familiemedlemmer og kendte nære samarbejdspartnere.
    Kan jeg have konti på flere børser med den samme KYC-dokumentation?
    Nej. Hver børs skal gennemføre sin egen KYC uafhængigt af andre børser. Der eksisterer endnu ikke et fælleseuropæisk KYC-register for kryptobørser, selv om EU's nye hvidvaskmyndighed AMLA (Anti-Money Laundering Authority) på sigt kan ændre dette. Du skal altså indsende identitetsdokumentation til hver børs individuelt.
    Hvad sker der, hvis mit pas udløber, mens jeg har en aktiv konto?
    Børsen vil typisk bede om opdateret identifikation, når det registrerede dokuments udløbsdato nærmer sig. Opdaterer du ikke, kan din konto blive begrænset – typisk til læse-/visningsadgang uden handelsfunktioner. Dette er et krav i hvidvasklovens § 15 om løbende kundekendskab, der stiller krav om, at dokumentationen til enhver tid er aktuel og gyldig.
    Hvad er Travel Rule, og berører det mig som privatbruger?
    Travel Rule (FATF Recommendation 16, implementeret via TFR-forordningen i EU fra 30. december 2024) kræver, at børsen ved kryptooverførsler over 1.000 EUR videresender afsender- og modtageroplysninger til den modtagende institution. Det berører dig, når du sender krypto fra en børs til en privat wallet (self-hosted wallet) eller til en anden børs. Du skal typisk bekræfte via en underskrift, at du ejer den modtagende adresse. Børser har siden 2024 været forpligtet til at implementere dette krav.
    Hvad sker der med mine midler, hvis jeg nægter KYC?
    Hvidvaskloven giver ikke borgerne mulighed for at undlade KYC og alligevel handle på en lovlig børs. Nægter du at gennemføre basis-KYC, kan kontoen ikke oprettes. Afviser du en opgradering krævet af compliance-afdelingen, kan børsen lukke din konto og tilbageholde midler i op til 30 dage, mens situationen afklares. Er der ingen konkret mistanke om hvidvask, frigives midlerne til din bekræftede bankkonto efter periodens udløb.
    Indberettes mine kryptotransaktioner automatisk til Skattestyrelsen?
    Ja, fra 1. januar 2026. DAC8-direktivet (EU 2023/2226) forpligter alle EU-regulerede kryptobørser til automatisk at indberette dine realiserede gevinster og tab, indbetalinger, udbetalinger og årsultimo-saldo til Skattestyrelsen. Indberetningen sker uafhængigt af, om du selv indberetter korrekt. Skattestyrelsen kan matche indberetningen mod din årsopgørelse.
    K

    Kryptoinvestoren Redaktion

    Redaktionen

    Vi er et team af entusiaster der brænder for at gøre kryptoinvestering tilgængelig og forståelig for alle danskere.

    Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke finansiel rådgivning. Investering i kryptovaluta indebærer høj risiko, og du kan miste hele din investering. Søg altid professionel rådgivning før du investerer.