Finanstilsynets advarselsliste: sådan tjekker du en udbyder

Hvad er Finanstilsynets advarselsliste?

Finanstilsynet er Danmarks finansielle tilsynsmyndighed. Den fører tilsyn med banker, forsikringsselskaber, investeringsforeninger og siden 2020 også kryptoudbydere. Som led i sit forbrugerværn offentlig- gør Finanstilsynet løbende advarsler mod virksomheder, der mistænkes for at udbyde finansielle ydelser uden tilladelse eller på anden vis at bryde dansk og europæisk finanslovgivning.

Advarselslisten samler disse advarsler, så enhver kan søge et virksomhedsnavn og se, om Finanstilsynet har reageret på den. Du finder den på finanstilsynet.dk under sektionen "Advarsler". Du kan søge på selskabsnavn, hjemmesideadresse eller andre kendetegn.

Advarslerne udstedes, når Finanstilsynet har grund til at tro, at en virksomhed overtræder reglerne. Det kan ske på baggrund af forbrugerhenvendelser, whistleblowers, samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder eller tilsynets egne undersøgelser. En advarsel er en offentlig meddelelse, ikke en dom. Men den er et tydeligt signal om, at noget er galt.

Siden MiCA-forordningen trådte i kraft i december 2024, er kravene til kryptoudbydere skærpet markant. Udbydere af kryptoaktiver i EU skal nu have tilladelse som CASP (Crypto-Asset Service Provider) for at drive lovlig virksomhed. Finanstilsynet advarede allerede inden MiCA om, at mange kryptosites opererede i et ureguleret rum. Med MiCA er det juridiske fundament nu på plads, og Finanstilsynet kan reagere mere effektivt.

Du kan læse mere om kravene til kryptoudbydere i vores artikel om kryptoregler i Danmark og i artiklen om hvad MiCA er.

Advarselsliste kontra sortliste

En udbredt misforståelse er, at advarselslisten er det samme som en sortliste, hvor alle opforte virksomheder er kriminelle. Det er ikke korrekt. Advarselslisten er en liste over virksomheder, som Finanstilsynet har reageret på, fordi de formodes at mangle tilladelse eller operere i strid med reglerne. Det er to forskellige ting.

En virksomhed kan havne på advarselslisten, fordi:

• Den udbyder finansielle produkter i Danmark uden at have den krævede tilladelse fra Finanstilsynet.
• Den opererer uden MiCA-CASP-tilladelse eller hvidvaskregistrering, selv om den henvender sig til danske kunder.
• Finanstilsynet har modtaget klager eller henvendelser, der giver grund til undersogelse.
• En udenlandsk tilsynsmyndighed har advaret, og Finanstilsynet videreformidler advarslen.

Det betyder, at en virksomhed godt kan være opført på listen uden direkte at være en svindelorganisation. Den kan være en udenlandsk platform, der simpelthen ikke har sogt om de rette tilladelser i Danmark. Omvendt er det nok til, at du bør holde dig vaek: uden tilladelse er du ikke beskyttet af de regler, der ellers garderinger investorer.

Det modsatte galder ogsa: fravaret af en advarsel er ikke en garanti for, at en platform er palidelig. Finanstilsynet kan ikke naeraksepre alle virksomheder i realtid. Nye svindelnumre dukker konstant op under nye navne. Brug advarselslisten som ét tjek ud af flere, ikke som det eneste.

Sådan tjekker du en udbyder

Det tager kun et par minutter at gennemfore et grundlæggende tjek. Her er fremgangsmåden trin for trin.

1. Ga til finanstilsynet.dk/register. Søg på platformens navn. Hvis den optræder her med den rette tilladelse, er det et godt tegn. Du kan se, hvilken type tilladelse virksomheden har, og om den er aktiv.
2. Søg i Finanstilsynets advarsler. På finanstilsynet.dk finder du også en side med advarsler. Slå virksomhedsnavnet op her. Optaeder platformen her, bør du afholde dig fra at investere.
3. Tjek ESMA og EBA. Den Europæiske Vaerdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggør også advarsler og lister over autoriserede udbydere i EU. Søg på platformens navn her, særlig hvis det er en udenlandsk udbyder.
4. Søg i IOSCO-databasen. IOSCO samler advarsler fra tilsynsmyndigheder verden over. Nyttigt for platforme med base uden for EU.
5. Søg på nettet med kritiske sogeord. Kombinér platformens navn med ord som "svindel", "anmeldelse", "advarsel" og "review". Læs hvad andre brugere skriver, og vær kritisk over for alt for positive anmeldelser, da falske anmeldelser er udbredte.

Er platformen registreret i Finanstilsynets register med den rette tilladelse, er det et godt udgangspunkt. Er den ikke registreret, bør du tjekke advarselslisten og overveje at anmelde platformen, hvis du mener, den henvender sig ulovligt til danske kunder.

Læs også vores guide til om krypto er lovligt i Danmark for at forstå det juridiske billede.

Er platformen seriøs? Tjek dig selv

Besvarer du fem korte spørgsmål, far du et hurtigt overblik over, om der er advarselstegn knyttet til den platform, du overvejer. Svar "Ja" hvis udsagnet passer. "Ja" til et spørgsmål er et rodt flag.

Dette værktøj er vejledende og erstatter ikke en egentlig kontrol i Finanstilsynets register. Det giver dig et hurtigt overblik over, om der er grund til at være ekstra kritisk. Uanset resultatet anbefaler vi altid at tjekke finanstilsynet.dk.

MiCA og kravet om tilladelse

MiCA (Markets in Crypto-Assets Regulation, EU 2023/1114) er EUs forordning for kryptoaktiver. Den trådte i kraft i december 2024 og galder i alle EU-lande, herunder Danmark. MiCA kræver, at udbydere af kryptoaktivtjenester far en CASP-tilladelse (Crypto-Asset Service Provider) fra en national tilsynsmyndighed i EU.

En CASP-tilladelse gives af det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed. I Danmark er det Finanstilsynet. Tilladelsen giver virksomheden ret til at operere i hele EU via et EU-pas. Det betyder, at en udbyder med CASP-tilladelse fra fx Holland lovligt kan henvende sig til danske kunder.

For at fa CASP-tilladelse skal en udbyder bl.a.:

• Have tilstrækkelig kapital og dokumentere solid ledelse.
• Have klare procedurer for håndtering af kundemidler og sikring mod hacking og svindel.
• Overholde regler om gennemsigtighed, herunder offentliggøre en whitepaper for hvert kryptoaktiv de udbyder.
• Have systemer til at opdage og forebygge markedsmanipulation.
• Overholde regler om interessekonflikter og behandling af klager.

Inden MiCA tradte fuldt i kraft, var mange kryptoudbydere kun hvidvaskregistreret i Danmark. Hvidvaskregistrering er ikke det samme som en fuld CASP-tilladelse: registreringen kræver kun, at virksomheden har procedurer til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Det giver ikke den samme investorbeskyttelse.

Finanstilsynets register viser bade virksomheder med CASP-tilladelse og virksomheder med den aldre hvidvaskregistrering. Det er vigtigt at skelne: en hvidvaskregistreret udbyder er ikke naedvendigvis godkendt som CASP og kan være underlagt færre krav.

Du kan læse mere om MiCA i vores dybdegående artikel Hvad er MiCA? og om kravene til udbyderne i MiCA-tilladelse til kryptoudbydere.

Røde flag: Sådan genkender du svindel

Finanstilsynet og europæiske tilsynsmyndigheder som ESMA og EBA har identificeret en række typiske advarselstegn ved svindlende kryptoplatforme. Kender du disse røde flag, er du bedre rustet til at gennemskue svindel, inden du mister penge.

Det er sjeldent tilstrækkeligt, at en platform fremstar professionel. Svindlere er dygtige til at kopiere lovlige platformes design og sprog. Hold dig til de konkrete tjek i stedet for at stole på udseendet alene.

Vil du vide mere om de specifikke risici ved krypto, kan du læse vores artikel om risici ved kryptoinvestering.

Hvidvaskregistrering og hvad den dækker

Siden 2020 har kryptoudbydere, der henvender sig til danske kunder, været forpligtet til at registrere sig hos Finanstilsynet i henhold til hvidvaskloven. Registreringen kræver, at virksomheden har procedurer på plads til at opdage og forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Hvad kiraever hvidvaskregistreringen konkret?

• Virksomheden skal kende sine kunder (KYC, Know Your Customer) og kontrollere, at de er den, de giver sig ud for at vaere.
• Den skal overvåge transaktioner for mistankevaerdige mønstre.
• Den skal anmelde mistanke om hvidvask til Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.
• Den skal udpege en ansvarlig person for hvidvaskforebyggelse.

Hvidvaskregistreringen giver imidlertid ikke den samme beskyttelse som en fuld CASP-tilladelse. Den dækker ikke krav om kapitalreserver, kundebeskyttelse ved konkurs, klagehåndtering eller beskyttelse mod interessekonflikter. En hvidvaskregistreret udbyder kan være lovlig i snævert forstand, men tilbyde langt færre garantier end en CASP-godkendt platform.

Med MiCA er overgangsperioden for de fleste kryptoudbydere nu udlobbet eller snart udlober. De fleeste udbydere, der onsker at drive lovlig virksomhed i EU, skal have en egentlig CASP-tilladelse. Finanstilsynet forventes at intensivere tilsynet med udbydere, der ikke opfylder MiCA-kravene.

Du kan læse mere om hvidvaskreglerne i vores artikel om hvidvaskloven og krypto.

Hvad gør du, hvis du er blevet snydt?

Er du allerede offer for svindel fra en kryptoudbyder, er det vigtigt at handle hurtigt. Sandsynligheden for at fa pengene retur falder med tiden, da svindlere flyttes midler hurtigt.

1. Stop al kontakt med platformen. Overfører ikke flere penge. Svindlere forseger ofte at overbevise ofrene om, at de kan fa pengene tilbage, hvis de betaler et ekstra gebyr. Det er falsk.
2. Kontakt din bank med det samme. Fortæl dem, hvad der er sket. Banken kan muligvis stoppe eller tilbagekalde en igangværende overforsel. Har du betalt med kreditkort, kan du undersoge muligheden for en chargeback.
3. Anmeld til Finanstilsynet. Du kan indberette ulovlig finansiel virksomhed til Finanstilsynet via finanstilsynet.dk. Finanstilsynet bruger indberetningerne i sit tilsynsarbejde. Det er gratis og anonymt.
4. Anmeld til politiet. Indberet svindlen til politiet, fx via politiet.dk. Du kan også henvende dig til Nationalt Cyber Crime Center (NC3). En politianmeldelse er vigtig for statistik og for at forhindre andre i at blive snydt.
5. Gem al dokumentation. Gem skærmbilleder, e-mails, chatbeskeder, kontonumre og alle oplysninger fra platformen. Det kan være afgorende for en eventuel efterforskning.
6. Vær kritisk over for "gendannelseseksperter". Der er en udbredt sekundær svindel, hvor personer tilbyder at hjælpe dig med at inddrive dine tabte penge mod et gebyr. Det er som regel et nyt svindelnummer.

Vil du vide mere om kryptoskat i forbindelse med tab, kan du læse vores artikel om kryptoskat i Danmark. Tab på svindel behandles skattemassigt på en bestemt made, og det er værd at kende reglerne.