Hvordan beskattes kryptoarv fra udlandet?

Kort fortalt

Du er dansk skattepligtig og har arvet kryptovaluta fra en afdød i USA, UK eller et andet land. Hvad sker der skattemæssigt? Svaret er todelt. Danmark opkræver boafgift af dig som dansk arving. Det gælder uanset, hvor afdøde boede. Samtidig kan det andet land have sin egen arveafgift. Det håndteres via dobbeltbeskatningsaftaler, de såkaldte DBO-aftaler.

• Dansk boafgift gælder for dig som dansk arving, uanset arvladers nationalitet eller bopæl.
• Bundgrænsen i 2026 er 321.700 kr for nærtstående arvinger.
• Satsen er 15 procent for nærtstående og 36,25 procent for andre.
• DBO-aftaler med fx USA og UK kan reducere eller eliminere dobbeltbeskatning.
• Din anskaffelsessum sættes til markedsværdien på dødsdatoen.
• Adgang til afdødes wallets og exchanges er en praktisk udfordring, der kræver hurtig handling.

Læs mere om, hvad der generelt sker med krypto ved dødsfald, i vores artikel om afdødes krypto og pårørende.

Dansk boafgift ved arv fra udlandet

Boafgiftsloven (BAL) gælder for danske arvinger. Det fremgår af BAL paragraf 9. Reglens udgangspunkt er klart: er du skattepligtig i Danmark og modtager arv, skal der betales boafgift her. Det gælder selvom afdøde aldrig har boet i Danmark.

Kryptovaluta tæller med i beregningen på samme måde som andre aktiver. Skattemyndighederne ser på markedsværdien på dødsdatoen. Det er den dato, der er afgørende for opgørelsen.

Boet i udlandet opgøres typisk af landets egne regler. Men det fritager dig ikke for dansk boafgift. De to systemer kører parallelt. DBO-aftaler afklarer, hvem der har forrang, og om du kan få kredit for betalt udenlandsk arveafgift.

Er du usikker på, hvad kryptoen var værd på dødsdatoen, kan du læse om værdiansættelse i vores artikel om krypto i dødsboe og værdiansættelse.

Vil du vide mere om kryptoskat generelt? Se vores artikel om kryptoskat i Danmark.

Boafgiftssatser og bundgrænse i 2026

Der er to satser. Satsen afhænger af din relation til afdøde.

Ægtefæller er helt fritaget for boafgift. Det fremgår af BAL paragraf 3. Andre nærtstående betaler 15 procent af det beløb, der overstiger bundgrænsen. Andre arvinger betaler 36,25 procent af hele arven.

Bundgrænsen på 321.700 kr (2026) er et samlet fradrag per arving, ikke per aktiv. Har du modtaget anden arv fra samme bo, trækkes det fra bundgrænsen.

Husk, at du som dansk skattepligtig også skal oplyse arvet krypto i din årsopgørelse. Det sker typisk via rubrik 2058. Læs mere om det i vores artikel om rubrik 2058 og krypto.

Overvejer du at give krypto videre til dine egne børn, mens du lever? Læs om arveforskud i vores artikel om arveforskud på krypto.

Dobbeltbeskatningsaftaler og arveafgift

Mange lande opkræver arveafgift. Betaler du skat i to lande af den samme arv, er der tale om dobbeltbeskatning. Det løses via DBO-aftaler.

Danmark har DBO-aftaler med en lang række lande. Aftalerne fastlægger, hvilken stat der har primær beskatningsret. De fastlægger også, om du kan få kredit for den skat, du har betalt i det andet land.

Kreditmetoden er den hyppigste løsning. Du betaler skat i det andet land. Derefter kan du modregne det betalte beløb i din danske boafgift. Du betaler altså ikke mere end den højeste sats af de to lande.

Vær opmærksom på, at DBO-aftaler for arveafgift ikke er de samme som DBO-aftaler for indkomstskat. Det er separate aftaler. Ikke alle lande har arve-DBO med Danmark. Er der ingen aftale, kan du risikere dobbeltbeskatning.

Læs mere om dobbeltbeskatning af krypto i vores artikel om dobbeltbeskatning og krypto.

Arv fra USA

USA har en federal estate tax. I 2026 er bundgrænsen 13,6 millioner dollars per person. De fleste amerikanere betaler altså ingen federal estate tax. Satsen er 40 procent over grænsen.

Danmark og USA har en DBO-aftale for arveafgift. Aftalen reducerer risikoen for dobbeltbeskatning. Har boet betalt federal estate tax, kan du som dansk arving søge kredit for det betalte beløb i din danske boafgift.

Vær opmærksom på, at der ud over den føderale skat kan være en state estate tax. USA har 50 stater, og reglerne varierer. Nogle stater har ingen arveafgift. Andre har satser op til 20 procent. Det er ikke nødvendigvis dækket af DBO-aftalen med Danmark.

Arver du krypto fra en person i USA, er der typisk tale om aktiver på en amerikansk exchange som Coinbase eller Kraken. Dokumentation for kryptobeholdningen bør fremgå af boopgørelsen. Den udstedes af en amerikansk estate attorney eller executor.

Har du modtaget krypto som arv fra en person i USA, bør du dokumentere de præcise mængder og kursen på dødsdatoen. Det er din anskaffelsessum fremadrettet.

Arv fra UK og EU-lande

UK har Inheritance Tax (IHT). Satsen er 40 procent over en bundgrænse på 325.000 pund (2026). Der gælder særregler for ægtefæller og for arv til velgørenhed.

Danmark og UK har en DBO-aftale for arveafgift. Den giver mulighed for kredit ligesom aftalen med USA. Betaler boet IHT, kan du søge modregning i din danske boafgift.

I EU er billedet mere varieret. Spanien, Frankrig og Italien har egne arveafgifter. Norge har afskaffet arveafgiften. Sverige ligeledes. Det er vigtigt at kende reglerne i det konkrete land.

Arver du fra et EU-land uden arve-DBO med Danmark, kan du risikere fuld beskatning i begge lande. Det er særligt relevant for arv fra Spanien og Frankrig.

Arv i forbindelse med skilsmisse og krypto er et andet tema. Læs om det i vores artikel om krypto ved arv og skilsmisse.

Anskaffelsessum: hvad er din kostpris?

Modtager du krypto som arv, sættes din anskaffelsessum til markedsværdien på arvladers dødsdato. Det er det tidspunkt, der gælder. Ikke da du faktisk fik overført kryptoen til din wallet.

Princippet kaldes succession. I praksis betyder det, at du overtager kryptoen som et nyt køb til den dagspris, der gjaldt ved arvladerens død. Stiger kursen derefter, beskattes din gevinst af den del, der overstiger dødsdatoens kurs.

FIFO-princippet gælder fremadrettet fra det tidspunkt, du overtager ejerskabet. Køber du ny krypto efter arven, er det første købt, der anses for solgt først.

Dokumentation er afgørende. Du skal kunne bevise, hvad kursen var på dødsdatoen. Det kan du gøre via historiske kursdata fra den exchange, kryptoen lå på, eller via kursdatabaser som CoinMarketCap og CoinGecko. Gem dokumentationen.

Husk, at gevinst fra krypto beskattes som kapitalindkomst. Det betyder en marginal sats på op til ca. 42 procent for større beløb. Læs mere om de præcise skatteregler i vores artikel om kryptoskat.

Adgang til afdødes krypto

Et praktisk problem opstår, når afdøde ikke har efterladt oplysninger om sine kryptoaktiver. Det er et af de hyppigste problemer ved krypto i dødsboe.

Krypto på en udenlandsk exchange kræver normalt identifikation og dokumentation for, at du er berettiget arving. Det kan tage tid. Start tidligt. Kontakt exchangen direkte og spørg om deres procedure for arvesager.

Krypto i en self-custody wallet kræver den private nøgle eller seed-frasen. Uden dem er kryptoen utilgængelig for altid. Det er ikke muligt at tvinge sig adgang til en wallet, hvis nøglen er tabt.

Søg i afdødes papirer, computerfiler og password-managere efter oplysninger om wallets og exchanges. Undersøg, om afdøde har brugt hardware wallets. De er ofte gemt et fysisk sted.

Læs mere om, hvordan pårørende kan få nødadgang til krypto, i vores artikel om nødadgang til krypto for pårørende.

Er I flere arvinger, bør I aftale, hvem der har ansvar for at indhente kryptoen, og hvem der opbevarer den, mens boet behandles. Aftalen bør være skriftlig. Læs også vores artikel om afdødes krypto og pårørende for en samlet oversigt.

Boafgifts-beregner: udenlandsk kryptoarv

Beregn din foreløbige danske boafgift. Indtast kryptovalutaens markedsværdi i danske kroner på dødsdatoen. Vælg din relation til afdøde.

Beregningen er vejledende. DBO-kredit og evt. udenlandsk arveafgift er ikke indregnet. Tal med en rådgiver ved større beløb.

Skrevet til kryptoinvestoren.dk. Intet i artiklen er skatte- eller juridisk rådgivning. Arvesager på tværs af lande er komplekse. Søg rådgivning i begge lande ved større værdier.