Hvordan skriver du krypto ind i dit testamente?

Hvad sker der med din krypto, når du dør?

Når du dør, overtager skifteretten ansvaret for at opgøre dit bo. Boet er en liste over alt, hvad du ejer og skylder. Kryptovaluta er et aktiv på linje med aktier, kontanter og fast ejendom. Det skal opgøres og fordeles.

Men her stopper ligheden med andre aktiver. En bankkonto kan åbnes med en dødsattest. En aktiebeholdning hos en mægler kan udloddes med skifterettens papirer. Krypto i en selvstyrende wallet kan ingen åbne uden nøglerne. Ingen myndighed, ingen bank, ingen domstol kan ændre det.

Resultatet er, at milliarder i krypto verden over allerede er permanent utilgængelige. Ejerne er døde. Nøglerne er borte. Kryptoen eksisterer stadig på blokkæden, men ingen kan bruge den.

Det er ikke et teknisk problem, man kan løse bagefter. Det er et planlægningsproblem, man kan løse nu. Og det er det, denne artikel handler om.

Løsningen behøver ikke være kompliceret. Men den kræver, at du handler, mens du lever. Læs mere om grundlæggende wallet-typer i vores guide til hvad er en crypto wallet.

Juridisk status: krypto som aktiv i boet

Dansk ret behandler kryptovaluta som et formuegode. Det fremgår af Skattestyrelsens vejledning og af Skatterådets praksis. Der er ikke en specifik kryptoarvelov. Krypto falder ind under statsskattelovens almindelige regler, typisk som et spekulationsaktiv.

Krypto skal opgøres til handelsværdien på den skæringsdag, der er fastsat i boopgørelsen. Det kan være dødsdagen, men behøver ikke at være det. Det er boets ansvar at indhente denne værdi. Normalt hentes den fra en større børs som CoinGecko, Coinbase eller Kraken for det aktuelle tidspunkt.

Det er afgerende, at værdien dokumenteres grundigt. Boet bør gemme dokumentation for kursen på skæringsdagen. Værdien i boopgørelsen er arvingens anskaffelsessum (undtagen for en længstlevende ægtefælle, der overtager afdødes skattemæssige stilling). Mangler dokumentationen, kan det blive svært for arvingen at dokumentere anskaffelsessummen, når kryptoen en dag sælges.

Arvet krypto beskattes ikke som indkomstskat ved selve arven. Det er en misforståelse, mange har. Boafgiften er den relevante afgift ved arvens overgang. Indkomstskat kommer først, når arvingen efterfølgende sælger kryptoen. Vi gennemgår det i detaljer i afsnittet om boafgift.

MiCA-forordningen (EU) 2023/1114 pålægger crypto-asset service providers at opbevare visse oplysninger. Det kan på sigt gøre det lettere for et bo at dokumentere en afdødes beholdning på regulerede børser. Men det løser ikke problemet med self-custody wallets.

Problemet: mistet adgang ved død

Kryptoens største styrke er også dens største svaghed i en arvesituation. Ingen tredjepart kontrollerer dine coins. Det beskytter dig mod censur og konfiskation, mens du lever. Men det efterlader arvingerne hjælpeløse, når du er borte.

Blockchain-analytikere fra Chainalysis anslår, at mellem 3 og 4 millioner Bitcoin er permanent utilgængelige. Det svarer til op mod 20 procent af hele forsyningen. Størstedelen af det er ejet af folk, der aldrig nåede at overdrage adgangen.

Det er vigtigt at skelne mellem to scenarier. Det første er, at ingen ved, at der overhovedet er krypto. Det andet er, at de ved det, men ikke kan komme ind. Begge er problemer. Det første løses med en fortegnelse. Det andet løses med en adgangsinstruktion.

Fra indkomståret 2026 skal udbydere af kryptoaktivtjenester indberette transaktioner til Skattestyrelsen efter DAC8-direktivet. Første frist er 31. januar 2027. Det hjælper boet med at opdage krypto på regulerede børser. Men det løses ikke adgangsproblemet. Og det hjælper overhovedet ikke med self-custody wallets.

Læs om sikker opbevaring og backup i vores guide til wallet-backup-tjekliste og vores dybdegående artikel om beskyttelse af dine kryptovalutaer.

Seed phrase som nøgle til arven

En seed phrase er typisk 12 eller 24 ord. Det er den eneste måde at gendanne adgangen til en self-custody wallet. Mister du den, mister du adgangen for altid. Overfører du den til en pålidelig person - eller til en sikker opbevaring med instrukser - giver du dem adgangen.

Seed phrase er ikke det samme som en PIN-kode eller et kodeord. Den giver fuld kontrol over alle aktiver i walleten. Den skal behandles som kontanter. Den, der har ordene, har pengene.

Den rigtige tilgang er at opbevare seed phrase sikkert et sted, der er adskilt fra testamentet, og at fortælle den udpegede person, hvor den er. Det kan være et brandsikkert pengeskab. Det kan være en sikker digital vault. Det kan være hos en advokat eller notar.

Mange bruger en opløsning i to dele. En del af seed phrase opbevares ét sted. En anden del opbevares et andet sted. Begge dele kræves for adgang. Det beskytter mod tyveri, men kræver, at arvingen ved, at begge dele eksisterer og ved, hvor de er.

En anden mulighed er Shamir Secret Sharing, som deler seed phrase i fx 3 dele, hvor 2 af 3 er nok til gendannelse. Det er en mere avanceret opløsning, der kræver teknisk forberedelse. Vores guide til seed phrase sikkerhed gennemgår metoderne.

Hardware wallets som Ledger og Trezor har også funktioner til arveplanlægning. Ledger Recover er en betalt tjeneste, der kan gendanne seed phrase til verificerede brugere. Det er ikke en løsning for alle, men det findes. Læs mere i vores hardware wallet guide.

Testamente og krypto: hvad skal stå i det?

Et testamente er et fordelingsdokument. Det bestemmer, hvem der får hvad. Det giver ikke adgang. Det er den vigtigste skelnen, når det handler om digitale aktiver.

Formkravene til et gyldigt testamente

Et testamente skal være skriftligt og underskrevet. Det sker enten foran en notar ved en byret eller foran to uvildige vidner. Vidnerne må ikke være arvinger eller nærtstående til en arving. Opfyldes formkravene ikke, er testamentet ugyldigt.

Et notartestamente registreres i Centralregistret for Testamenter. Det er den sikreste form. Skifteretten får automatisk besked, når du dør. Et vidnetestamente eksisterer kun som fysisk dokument. Ingen ved nødvendigvis, at det eksisterer. Til krypto anbefales notartestamentet.

Hvad testamentet bør indeholde om krypto

Testamentet bør nævne, at du ejer digitale aktiver som kryptovaluta. Det bør angive, hvem der skal arve dem. Det bør henvise til en separat adgangsinstruktion og fortegnelse. Og det bør angive, hvem der har kendskab til, hvor instruktionen er.

Tvangsarven og den frie del

Arveloven bestemmer, at dine livsarvinger (børn og børnebørn) har krav på en tvangsarv. Den udgør en fjerdedel af arvelodden til livsarvingerne. Du kan frit testamentere over de resterende tre fjerdedele af din formue.

Har du krypto for 400.000 kr. og børn som livsarvinger, er en fjerdedel af kryptoen, altså 100.000 kr., reserveret som tvangsarv. Resten kan du fordele frit. Det anbefales at skrive andele frem for faste beløb, da kryptokurser svinger.

Har du ingen livsarvinger, er der ingen tvangsarv fra dem. En samlever har dog heller ingen arveret, medmindre du har oprettet testamente. Samlevende par er i en særlig udsat situation. Uden testamente arver samleveren ingenting. Advokatsamfundet anbefaler testamente til alle samlevende par med fælles økonomi.

Opbevaringsformer og arvbarhed

Ikke alle måder at opbevare krypto er lige nemme at arve. Her er en oversigt over de mest udbredte opbevaringsformer og, hvad de kræver af arvingerne.

Custodial og non-custodial: en vigtig forskel

Custodial opbevaring betyder, at en tredjepart (en børs) holder dine nøgler. De kan i princippet hjælpe et bo med adgangen. Non-custodial opbevaring betyder, at du selv holder nøglerne. Ingen kan hjælpe et bo her.

Custodial har en arvemæssig fordel, men en sikkerhedsmæssig ulempe. Børsen kan gå konkurs. Den kan blive hacket. Den kan være i et land, der lægger beslag på aktiver. Se vores sammenligning i custodial eller non-custodial wallet.

Non-custodial giver fuld kontrol og sikkerhed, når du lever. Men kræver en plan for, hvad der sker, når du er borte. De to ting kan godt kombineres. Hold daglig-krypto på en custodial børs. Hold langsigtet opsparing i en non-custodial wallet med en klar adgangsinstruktion til arvingerne.

Boafgift og skat ved arv af krypto

Mange forveksler boafgift og indkomstskat. Det er to forskellige ting. Og det er vigtigt at kende forskel. En fejl her kan betyde, at arvingen betaler for meget skat.

Boafgift: afgiften ved selve arven

Boafgiften beregnes af den samlede arv minus bundfradraget. Der gives ét bundfradrag pr. bo, ikke pr. arving. Bundfradraget er 392.300 kr. ved dødsfald i 2026. Det reguleres årligt. Skifteretten beregner og opkræver boafgiften.

Satsen på 36,25 procent er den marginale sats for arvinger uden for den nærmeste familie: 15 procent boafgift plus 25 procent tillægsboafgift af resten (15 % + 25 % × 85 %). Det er to afgifter oven på hinanden. Tillægsboafgiften har intet bundfradrag. Den beregnes af hele arvingens arv, efter at arvingens andel af boafgiften er trukket fra. Derfor betaler en fjernere arving tillægsboafgift, selv om arven er under bundfradraget. Fra dødsfald i 2027 slipper søskende for tillægsboafgiften. Se de aktuelle grænser på Skattestyrelsens side om boafgift.

Indkomstskat: kun når arvingen sælger

Arvingens anskaffelsessum for den arvede krypto er den værdi, kryptoen er medtaget med i boopgørelsen. Det er ikke afdødes oprindelige kostpris. Kun stigningen derfra og frem til arvingen senere sælger, er skattepligtig. Undtagelsen er en længstlevende ægtefælle, der overtager afdødes skattemæssige stilling, fx ved uskiftet bo. Så overtager ægtefællen afdødes anskaffelsessum.

Gevinsten beskattes som personlig indkomst efter Statsskatteloven. Skattesatsen i 2026 er ca. 37 procent op til mellemskattegrænsen (641.200 kr.), ca. 44,5 procent mellem 641.200 og 777.900 kr., ca. 52 procent mellem 777.900 og 2.592.700 kr. og ca. 57 procent derover. Mellemskat er det, der til og med 2025 hed topskat. Det gælder på samme måde som for alle andre kryptoinvestorer. Læs mere i vores grundige guide til kryptoskat i Danmark.

Beregner: boafgift ved arv af krypto

Brug beregneren til at se, hvor meget boafgift arvingen betaler, og hvad der er tilbage. Justér kryptoværdien og arvingens relation til dig. Beregneren bruger satserne for dødsfald i 2026 og antager, at arvingen er eneste arving.

Strategier til at reducere boafgift

Boafgiften er ikke til at undgå fuldstændig. Men der er lovlige måder at reducere den. Den enkleste er at give gaver, mens du lever.

I 2026 kan du give afgiftsfrie gaver til børn, børnebørn og stedbørn på op til 80.600 kr. per giver per modtager. Til svigerbørn er grænsen 28.200 kr. Af gaver over beløbet betales 15 procent gaveafgift. Det er langt mindre end 36,25 procent for fjernere arvinger. Giver du selve kryptoen, kan gaven dog udløse skat af gevinsten hos dig som giver (Skatterådet, SKM2024.25.SR). Ved større gaver bør du søge et bindende svar.

En anden mulighed er at placere krypto i et holdingselskab. Så er det anparterne i selskabet, der indgår i boet. Men overfører du din private krypto til selskabet, er det en afståelse, der kan udløse skat af gevinsten hos dig. Det er en kompleks opløsning, der kræver professionel rådgivning. Læs mere i vores artikel om krypto i holdingselskab.

Praktisk guide: gør det nu

Her er en konkret handlingsplan. Den tager ikke længe. Og den kan gøre en enorm forskel for dine nærmeste.

1. Lav en fortegnelse over dine digitale aktiver. Skriv hvilke børser du har konti hos. Skriv hvilke wallet-typer du bruger. Angiv ikke beløb, for de ændrer sig. Angiv ikke nøgler. Kun typer og steder.
2. Opret en adgangsinstruktion. Det er et separat dokument. Det forklarer, hvor seed phrases og nøgler er. Det forklarer rækkefølgen af trin for at få adgang. Det er det dokument, der faktisk giver arvingerne adgang.
3. Opbevar adgangsinstruktionen sikkert. Et brandsikkert pengeskab er en god løsning. En advokat eller notar kan også opbevare den. Digitale løsninger som krypterede password managers kan bruges, men kræver en plan for, hvordan arvingen får adgang til selve manageren.
4. Fortæl den rette person. Vælg en betroet person som ægtefælle, ældste børn eller en nær ven. Fortæl dem, at fortegnelsen og adgangsinstruktionen eksisterer. Fortæl dem, hvor de er. Skriv det ned, så de ikke er afhængige af at huske det.
5. Opret eller opdater testamentet. Gå til en notar eller advokat. Nævn krypto som aktivtype. Henvis til adgangsinstruktionen. Angiv hvem der er orienteret. Underskriv efter formkravene.
6. Dokumenter kursen ved alle store begivenheder. Dokumenter krypto-kursen, når du køber, når du giver en gave, og (som boets opgave) på boopgørelsens skæringsdag. Værdien i boopgørelsen er arvingens anskaffelsessum, og dokumentationen kan spare dem for store skatteudgifter.
7. Opdater årligt. Sæt en reminder en gang om året til at gennemgå fortegnelsen og adgangsinstruktionen. Skiftede du wallet? Åbnede du en ny børs? Solgte du al din krypto? Opdater dokumenterne tilsvarende.
8. Overvej at teste proceduren. Kan den betroede person faktisk følge adgangsinstruktionen? En dry run, mens du er der til at hjælpe, kan afsløre huller. Det er bedre at opdage dem nu.

Testamente-tjekliste: er du forberedt?

Gennemgå de otte punkter. Sæt kryds, når du har styr på det. Tjeklisten giver dig en score og en anbefaling. Mål dig selv ærlighed.

Punkt 5 og 8 er de to, der oftest mangler. Mange opretter testamente og skriver en adgangsinstruktion. Men de glemmer at fortælle den betroede person, at noget eksisterer, og hvor det er. Det er der, planen fejler. Ikke i juridik, men i kommunikation.

Læs mere om sikker wallet-backup i vores wallet-backup-tjekliste og om generel kryptosikkerhed i beskyt dine kryptovalutaer.

Advokat eller DIY: hvornår har du brug for hjælp?

Ikke alle behøver juridisk hjælp til alle trin. Men der er situationer, hvor professionel rådgivning er uundværlig. Her er en klar opdeling.

Hvad du kan gøre selv

Fortegnelsen over dine digitale aktiver kan du lave selv. Det er en liste. Det kræver ingen juridisk uddannelse. Adgangsinstruktionen kan du også lave selv. Det er en teknisk vejledning til arvingerne om, hvordan de får adgang.

At vælge en betroet person og fortælle dem om planen kan du gøre selv. At opdatere dokumenterne årligt kan du gøre selv. Det er alt sammen god praksis, der ikke kræver ekstern hjælp.

Hvornår du bør bruge en advokat eller notar

Selve testamentet bør oprettes med professionel hjælp. Det gælder særlig, når der er børn fra tidligere forhold, store værdier, samlevere, komplekse familieforhold eller ønsker om at fravige arvelovens udgangspunkt.

Et notartestamente kan kun oprettes foran en notar. Det kræver altså en tur til byretten. Retsafgiften for notarialforretningen er 300 kr. Hjælp fra en advokat til at skrive testamentet koster ekstra. Det er en engangsudgift, der kan spare arvingerne for store summer.

Advokatsamfundet anbefaler juridisk rådgivning til alle med værdier over bundfradraget eller med særlige familieforhold. Det er et fornuftigt udgangspunkt. Se mere på Advokatsamfundets hjemmeside.

Er du i tvivl om, hvilken wallet-opløsning der passer bedst til din situation og letter arvesagen, kan vores guide til hvad er Bitcoin og custodial eller non-custodial give et godt udgangspunkt.