Kunstig intelligens kan nu lave videoer, der ser ud som om kendte personer siger noget, de aldrig har sagt. Det kaldes deepfakes. I kryptosvindel bruger svindlerne deepfakes til at stjæle penge fra investorer. Her forklarer vi, hvordan det foregår, og hvad du kan gøre.
Kort fortalt
- En deepfake er en falsk video eller lyd skabt med AI. Den ligner en rigtig person.
- Svindlerne bruger deepfakes til at få kendte til at anbefale falske kryptoinvesteringer.
- Den mest kendte type er falske YouTube-livestreams med Elon Musk eller Vitalik Buterin.
- AI-stemmekloning bruges til at ringe og udgive sig for at være en pårørende eller en bankrådgiver.
- Ingen legitim person eller organisation beder dig sende krypto for at få mere tilbage.
- Modtager du et mistænkeligt opkald, skal du lægge på og ringe tilbage selv.
- Er du blevet snydt, skal du anmelde det til politiet hurtigst muligt.
Deepfake-svindel hænger tæt sammen med andre typer kryptosvindel. Du kan læse mere om bitcoin-svindel og om pig butchering-svindel, som ofte bruger deepfakes i de tidlige stadier.
Hvad er deepfakes?
En deepfake er indhold skabt med kunstig intelligens. Det kan være en video, et billede eller en lydoptagelse. Det er lavet, så det ligner en rigtig person. Teknologien kan efterligne en persons ansigt, bevægelser og stemme. Resultatet kan se meget overbevisende ud.
Ordet deepfake kommer af to engelske ord. Deep kommer af deep learning, som er en type kunstig intelligens. Fake betyder falsk. Tilsammen beskriver det en falsk gengivelse lavet med avanceret AI.
Teknologien bag hedder GAN, som står for Generative Adversarial Network. To AI-systemer arbejder imod hinanden. Det ene prøver at lave en overbevisende falsk video. Det andet prøver at afsløre den. Over tid bliver begge bedre, og resultatet bliver mere og mere realistisk.
Stemmekloning er en anden teknologi. Her analyserer AI en persons stemme fra lydoptagelser. Den lærer at efterligne stemmen. Derefter kan den lave nye lydfiler, der lyder som den rigtige person. Programmer som ElevenLabs og Resemble AI er blevet misbrugt til dette formål.
Softwareværktøjer som FaceSwap og DeepFaceLab gør det muligt at bytte et ansigt ud i en video. De kræver ikke ekspertviden mere. Det betyder, at mange svindlere kan bruge dem.
Sådan laver svindlerne en deepfake
Deepfakes bruges ikke kun til krypto-svindel. Men kryptovaluta er særligt attraktivt for svindlerne. Det skyldes, at transaktioner er irreversible. Sender du bitcoin til en svindler, kan du ikke få dem tilbage.
Typiske deepfake-svindel med krypto
Der er flere typer deepfake-svindel med krypto. De bruger alle samme grundprincip: en falsk video eller lyd skaber tillid, og du sendes hen til en falsk platform eller opfordres til at sende krypto direkte.
Falske YouTube-livestreams
Den mest udbredte type er falske YouTube-livestreams. Svindlerne opretter en YouTube-kanal, der ligner en officiel kanal for Elon Musk, Vitalik Buterin eller et kryptobørs. De sætter en klippet video på loop. I videoen taler den kendte person om krypto og siger noget i stil med: "Send 1 BTC til denne adresse, og få 2 BTC tilbage."
Det er aldrig rigtigt. Elon Musk giver ikke bitcoin væk i livestreams. Vitalik Buterin giver ikke ether væk. Ingen legitim person giver krypto væk på den måde. Alligevel falder tusindvis af mennesker for det hvert år.
En enkelt sådan svindelkampagne kan stjæle for mange millioner kroner. YouTube fjerner kanalerne, men nye opstår straks efter. Det er en billig og effektiv forretning for svindlerne.
Falske celebrity-anbefalinger på sociale medier
En anden type er betalte annoncer på Instagram, Facebook og TikTok. Svindlerne laver en deepfake-video af en dansk kendis eller en international investor. I videoen siger personen, at de har tjent millioner på en bestemt platform. Derefter inviteres du til at prøve samme platform.
Klikker du, ender du på en falsk handelsplatform. Den ser professionel ud. Du kan oprette en konto og se dit balance vokse. Men pengene er ikke der. De er stjålet. Platformen er helt falsk. Du kan læse mere om disse falske apps i vores artikel om falske krypto-apps.
Deepfakes i romantiksvindel
En tredje og mere skræmmende type er brugen af deepfakes i romantiksvindel. Svindlerne kontakter dig på en datingapp eller sociale medier. De præsenterer sig som en smuk og succesfuld person. Efter uger eller måneder foreslår de, at I investerer penge sammen i krypto.
Hvis du vil se dem på videoopkald, bruger de en deepfake. Du tror, du ser en rigtig person. Men det er en falsk video genereret af AI i realtid. Denne type svindel kaldes pig butchering. Læs mere i vores guide til romance scam med krypto.
Giveaway-svindel: den gyldne regel
Giveaway-svindel er den mest udbredte form for deepfake-kryptosvindel. Princippet er enkelt. Du ser en video, der lover dig det dobbelte beløb tilbage, hvis du sender krypto nu. Det lyder som et godt tilbud. Men det er altid svindel.
Den gyldne regel
Ingen legitim person, organisation, kryptobørs eller virksomhed beder dig nogensinde sende krypto for at få mere tilbage. Det er altid svindel. Altid. Ingen undtagelser.
Svindlerne bruger kendte navne, fordi genkendelse sænker paraderne. Ser du et ansigt, du kender fra nyhederne, stoler du mere på budskabet. Men det ændrer ikke på fakta: ingen kendte person giver krypto væk på den måde.
Mange kendte danskere og internationale navne er blevet brugt uden deres viden. Elon Musk, Vitalik Buterin og andre har offentligt advaret mod dette. De har ingen forbindelse til sådanne kampagner.
Svindlerne sætter typisk en tæller på livestreamen. Den tæller ned eller viser et beløb, der vokser. Det er for at skabe tidspres. Du skal handle nu, inden tilbuddet udløber. Denne presseeteknik er et klassisk tegn på svindel.
Giveaway-svindel ligner anden krypto-phishing. Læs mere i vores artikel om krypto-phishing for at se de fælles mønstre.
Hvad sker der med pengene?
Sender du krypto til adressen i en giveaway-scam, er pengene væk med det samme. Kryptotransaktioner er irreversible. Det er ikke som et bankoverførsler, som banken kan stoppe. Blockchain-transaktioner kan ikke tilbagekaldes af nogen.
Svindlerne bruger ofte såkaldte mixing-tjenester til at gøre transaktionssporet sløret. Det gør det svært for politiet at spore pengene. Chancen for at få pengene tilbage er i praksis meget lille.
AI-stemmekloning: når din pårørende ringer
Stemmekloning er en af de mest skræmmende former for deepfake-svindel. AI kan efterligne en persons stemme fra blot 30 sekunders lyd. Disse 30 sekunder kan svindlerne finde på din pårørendes sociale medier.
Du modtager et opkald. Stemmen lyder præcis som din søn, din datter eller en nær ven. Personen siger, at de er i nød. De har brug for penge med det samme. De beder dig købe krypto og sende det til en bestemt adresse.
Det er en falsk stemme. Din pårørende er ikke i nød. Men det er meget svært at høre forskel, når man er i panik.
Hvad gør du, hvis du får et sådant opkald?
- Læg på med det samme. Sig ikke noget unødvendigt.
- Ring til din pårørende på et nummer, du selv har gemt. Brug ikke et nummer fra opkaldslisten.
- Stil et spørgsmål, som kun den rigtige person kan svare på. Det kan afsløre en AI-stemme.
- Send aldrig krypto på baggrund af et telefonopkald. Banker og myndigheder beder aldrig om krypto.
- Rapportér opkaldet til politiet og til Center for Cybersikkerhed.
Et godt råd er at aftale et hemmeligt kodeord med din familie. Hvis nogen ringer og beder om hjælp, skal de sige kodeordet. Kan de ikke det, ved du, at det er svindel.
Falske bankrådgivere med klonet stemme
En variant er falske bankrådgivere. Her kloner svindlerne ikke en pårørendes stemme. I stedet udgiver de sig for at være fra din bank. Stemmen og tonefald lyder professionelt.
De fortæller, at din konto er kompromitteret. De siger, du skal flytte dine penge til en "sikker konto" i krypto. Det er naturligvis svindel. Ingen bank beder dig gøre det. Læg altid på og ring til bankens officielle nummer, du finder på bagsiden af dit betalingskort.
Stemmekloning bruges også i varianter af pig butchering-svindel, hvor kontakten sker over telefon fremfor chat.
Platform-finder: hvad skal du vide?
Deepfake-svindel optræder på mange platforme. Vælg den platform, du har mødt svindlen på. Så ser du specifik information og råd til netop den platform.
Vælg en platform ovenfor for at se specifikke råd.
Sådan gennemskuer du en deepfake
Det er svært at gennemskue en god deepfake på udseendet alene. Teknologien forbedres hele tiden. Men der er tegn, du kan se efter.
Visuelle tegn i videoer
- Ansigtet og lyden er ude af synk. Munden bevæger sig ikke præcist med ordene.
- Øjnene blinker ikke naturligt. De kan virke stive eller blinkke for sjældent.
- Overgangen mellem ansigt og hår er sløret eller uskarpt.
- Belysningen på ansigtet passer ikke med resten af billedet.
- Ørerne ser mærkelige ud. Øreringe eller briller kan have unaturlige kanter.
- Ansigtstræk kan ændre sig eller flimre, når personen vender ansigtet.
Tegn i klonet stemme
- Stemmen lyder lidt flad og uden naturlig variation i toneleje.
- Pauser og åndedrag er unaturlige eller mangler.
- Baggrundslyden er for ren. Ægte opkald har altid lidt støj.
- Personen undgår at svare direkte på spørgsmål, du stiller.
Kontekstuelle advarselstegn
De kontekstuelle tegn er vigtigere end de visuelle. Selv en perfekt deepfake kan gennemskues ved at se på budskabet.
- Løfte om urealistisk afkast: "Send 0,1 BTC og få 0,2 BTC tilbage."
- Tidspres: "Tilbuddet gælder kun de næste 10 minutter."
- En bitcoin- eller ethereum-adresse, der vises på skærmen.
- Opfordring til at holde det hemmeligt for andre.
- En platform, du ikke kan finde på Finanstilsynets liste.
- Anmodning om at oprette en konto og overføre penge hurtigt.
Verificering: hvad du aktivt kan gøre
Vil du verificere, om noget er ægte, er der konkrete skridt at følge.
- Søg personen ved navn på deres officielle sociale medier. Har de selv annonceret dette event eller tilbud?
- Søg platformens navn på Finanstilsynets hjemmeside. Er de registreret?
- Brug en omvendt billedsøgning på et screenshot fra videoen. Det kan afsløre, om videoen er taget fra et andet sted.
- Ring direkte til den person eller organisation, som henvendelsen udgiver sig for at komme fra. Brug kun numre, du selv har fundet.
- Mød personen i virkeligheden, inden du sender penge. En svindler kan ikke møde dig personligt.
Husk, at svindlerne også misbruger kendte brand-navne. Falske handelsplatforme kan ligne rigtige kryptobørser meget. Læs mere om dette fænomen i artiklen om falske krypto-apps.
Hvad gør du, hvis du er blevet snydt?
Er du kommet til at sende penge på grund af en deepfake-svindel, skal du handle hurtigt. Skam dig ikke. Svindlerne er professionelle, og mange mennesker er blevet snydt.
De første skridt
- Stop alle yderligere betalinger med det samme. Send ikke mere krypto, uanset hvad svindleren siger.
- Kontakt din bank, hvis du har overført penge via bankoverførsel. Jo hurtigere, jo bedre.
- Gem al dokumentation: skærmbilleder af videoen, chatbeskeder, e-mails, kryptoadresser og platformens hjemmeside.
- Anmeld til politiet på politiets hjemmeside eller hos din lokale politistation.
- Anmeld til Center for Cybersikkerhed på cfcs.dk. De indsamler oplysninger om aktuelle svindelkampagner.
- Rapportér til den platform, svindlen skete på, fx YouTube eller Facebook. Det hjælper med at få svindlen fjernet hurtigere.
Vi har en detaljeret guide til hvordan du anmelder kryptosvindel. Den forklarer trin for trin, hvad du skal gøre.
Pas på recovery-svindel
Efter du er blevet snydt, kan du blive kontaktet af nogen, der lover at skaffe dine penge tilbage. De udgiver sig for at være en advokat, en krypto-specialist eller en myndighed. Det er en ny svindel.
Ingen kan garantere at skaffe krypto tilbage. Kryptotransaktioner er irreversible. Den, der lover det mod betaling, er en svindler. Læs mere i vores artikel om recovery-svindel med krypto.
Psykologisk eftervirkning
At blive snydt kan være en hård oplevelse. Mange føler skam og skyld. Det er forståeligt, men uretfærdigt. Svindlerne er eksperter. De bruger psykologiske teknikker, der er designet til at omgå din sunde fornuft.
Tal med nogen, du stoler på. Det kan hjælpe at dele oplevelsen. Mange organisationer tilbyder rådgivning til ofre for bedrageri. Politiet kan vejlede dig om muligheder.
Husk også at advare dit netværk. Svindlerne kan bruge dine kontaktoplysninger til at kontakte dine venner og familie.
Deepfake-tjekliste: er det svindel?
Brug denne tjekliste, hvis du er i tvivl om en video, et opkald eller en besked er ægte. Besvar de fem spørgsmål og få en risikovurdering.
Svar ja eller nej til hvert spørgsmål
1.Ser videoen ud som en livestream med en berømt person?
2.Bliver du bedt om at sende krypto for at få mere tilbage?
3.Er der tidspres, fx et nedtællings-ur eller en besked om at tilbuddet udløber?
4.Kan du ikke finde information om platformen hos Finanstilsynet?
5.Opfordres du til at handle hurtigt og ikke fortælle det til andre?
Du mangler at besvare 5 spørgsmål.
Tjeklisten er vejledende og erstattes ikke juridisk eller finansiel rådgivning. Er du i tvivl, så kontakt politiet eller din bank.
Officielle ressourcer
- Center for Cybersikkerhed (cfcs.dk): information om aktuelle digitale trusler.
- Finanstilsynet (finanstilsynet.dk): tjek om en platform er lovligt registreret.
- Politiet (politi.dk): anmeld investeringssvindel og digitalt bedrageri.
- Forbrugerrådet Taenk: vejledning om svindel på nettet.
Du kan også læse mere om relaterede emner på vores side. Se vores artikel om romance scam med krypto og om recovery-svindel, som ofte følger efter deepfake-svindel.
Skrevet til kryptoinvestoren.dk. Indholdet er til orientering og er ikke juridisk eller finansiel rådgivning. Er du udsat for svindel, skal du kontakte politiet.